Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Unge GBK’ere i ilden

Grenaa Bladet:
Rikke Therkelsen fra Grenaa Badminton Klub har påny sikret sig en finaleplads ved et U-19 mesterrækkestævne. Hun blev således nr. 1 i damedouble med Louise Nielsen, Horsens, efter to overbevisende sejre mod et Herning-par og et sammensat par fra Svendborg og Haderslev. Det skete ved et åbent U-19 mesterrækkestævne i Over Jerstal den 15.-16. november
Rikke stillede op i alle 3 kategorier og havde i mixdouble med Rune Svenningsen, Højbjerg, en enkelt god kamp, som de vandt i 2 sæt og i single både vandt og tabte hun en kamp.


Stævnet afvikledes i puljer, hvoraf damedoublen altså gav hendes bedste resultat.
Grenaa Badminton Klub havde også i samme weekend Lee Jung Nissen og Anne Sofie Fribo Mortensen til et stort landsdækkende U-17 elitestævne i Greve.
Lee kom længst i mixdouble sammen med Martin Kragh, Vorup, - dog et stykke fra sejrsskamlerne. Det var
Lee’s andet stævne i denne eliterække.
Anne Sofie opnåede eliterækken i sidste sæson, men weekenden her blev ikke lige hendes bedste.
Lørdag den 9. november afvikledes et lille åbent U-15 mesterrække-stævne i Horn-Fårvang. GBK havde sendt Line Dethlefsen og Kimmie Frederiksen afsted, og de gjorde det godt ved at opnå en 2. plads sammen i damedouble mod Ida og Signe Skov fra Vorup.
Line blev endvidere nr. 2 i damesingle, hvor Ida Toft, Viby, løb med førstepladsen, og sammen med Henrik Christiansen, Vorup, opnåede hun en 3. plads i mixdouble.
Line har tidligere deltaget i åbne U-15 mesterrækkestævner med pæne placeringer, således at hendes pointtal mod eliten nu har passeret halvvejen.

Kilde:

unavngivet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam