grenaa bladet: Cama Christensen, Grønnegade 12 i Grenaa, fylder 90 år den 19. maj 2004.
Cama Christensen er født i Randers, men kom i 1935 til Grenaa, hvor hun blev ansat som husassistent hos daværende tandlæge Clausen. I Grenaa mødte hun sin ægtefælle gennem indtil videre 68 år, Chr. Christensen. Parret blev gift i 1936 og fejrede for snart tre år siden krondiamantbryllup. Efter giftermålet helligede Cama Christensen sig hus og hjem, som hun passede med stor omhu og dygtighed.
På et senere tidspunkt varetog hun forskellige rengøringsjobs. Den høje alder til trods, klarer ægtefællerne selv dagligdagen, og først det sidste års tid har de modtaget nogen hjælp udefra.
Kilde: //
grenaa bladet