En skattet medarbejder i Aarhusegnens Andel i Galten, produktionskonsulent Ove Møller Petersen, Snebærvej 7 i Grenaa, kan fejre 25-års jubilæum den 1. august.
Ove er kendt af mange landmænd i det østmidtjyske område som en travl, dygtig og troværdig, venlig og kundeorienteret konsulent med en høj faglig indsigt, som alle sætter stor pris på. Hertil kommer hans gode humør og menneskelige forståelse, der er med til at gøre hverdagen lettere for den ofte hårdt trængte kundegruppe. Pt. er Oves arbejdsplads i firmaets afdeling i Lyngby.
Det var Djurslands Korn på havnen i Grenaa, der først nød godt af Oves imødekommende arbejdskraftsevner - og han var således igennem den hårde og krævende fusionsproces, da Aarhusegnens Andel overtog virksomheden i Grenaa for nogle år siden.
Kilde: an
sof