Sygeplejerske Annemette Andersen, Albøge, fylder søndag den 7. september 60 år. I mere end 35 år har hun passet sit daglige arbejde i Lægehuset i Trustrup, hvortil og fra hun stort set året rundt færdes på cykel.
At hun derfor er i særdeles god form afsløres, når man ser hendes resultater fra diverse kvindeløb, hvori hun som oftest placerer sig blandt de bedste.
I sin fritid har hun i flere år arbejdet inden for Trustrup-Ålsrode IF som gymnastikinstruktør. Således var hun fra omkring 1978 til 1994 bl.a. en af de to instruktører bag holdet Trustrup-Springerne, hvor hun stod for opvarmning og rytmeserierne.
Fødselsdagen fejres sammen med familien og nærmeste venner.
Kilde: Grenaa Bladet
sof