Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Travl tømrermester fylder 50

Tømrermester Frank Birch, Kratbakken 32, Ørum, fylder søndag 4. februar 50 år.

Travl tømrermester fylder 50
Tømrermester Frank Birch, Kratbakken 32, Ørum, fylder søndag 4. februar 50 år.

Frank Birch har drevet tømrer- og snedkerfirma i 24 år, heraf 11 år i Oslo og de seneste 13 år i Ørum. Han har tre ansatte i firmaet - en svend, en arbejdsmand og en lærling, og mesteren er også selv aktiv på byggepladserne. Som de fleste andre håndværksmestre kan Frank Birch mærke, at der fortsat er god gang i byggeriet på Djursland.

– Ordrebogen er fuld - så godt som, idet der også skal være plads til hasteopgaver ind imellem, siger han.

Hans firma udfører alt tømrer- og snedkerarbejde rundt på Djursland, men helst så tæt på Ørum som muligt.

– Jeg kan især godt li’ at bygge træhuse, som jeg ved en masse om, og som er mit speciale, idet jeg næsten ikke lavede andet i de 11 år, jeg var selvstændig tømrermester i Norge. Og heldigvis er det nu oppe i tiden med bygning af flere og flere træhuse i Danmark, siger Frank Birch.

Han er født i Ørum og blev som ung udlært som tømrer hos tømrermester Jørgen Larsen i Hemmed, hvor han fortsatte et år som svend.

Norsk eventyr

Herefter tog Frank Birch »på eventyr« i Norge. Efter et år som tømrersvend i et firma i Oslo etablerede han i 1983-1984 eget tømrerfirma i den norske hovedstad. Her traf han også Sølvi Bogen, som han senere blev gift med. De har en søn, som i dag er 18 år.

I 1994 vendte Frank Birch hjem til sin fødeby Ørum sammen med familien og fortsatte her med eget tømrer- og snedkerfirma.

– Firmaet har i dag en passende størrelse med tre ansatte, og jeg har ikke planer om at udvide arbejdsmængden, fordi det så kan blive for uoverskueligt, siger Frank Birch.

I fritiden interesserer han sig for fodbold, og han sidder i bestyrelsen for Stenvad Boldklub. Der har han tidligere været træner for børnehold, mens sønnen spillede der. Desuden holder han sig i form ved at spille badminton én gang om ugen.

Den runde fødselsdag fejres lørdag 3. februar om eftermiddagen i Ørum Forsamlingshus. Her er der åbent hus for kunder, forretningsforbindelser, kolleger, familie og venner.

m.s.


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam