Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Havde et langt liv på landet



Fhv. gårdejer, Anna Laursen, Plejehjemmet Lyngparken i Knebel, tidligere Pakhusvej 25, Tved, er død på plejehjemmet. Hun blev 88 år.
Anna Laursen var enke efter gårdejer Carl Laursen, der døde for syv år siden.
Hun var landmandsdatter fra Tved og tjente som ung flere steder i huset.
Som 18-årig, i 1938, blev hun gift med landmand Carl Laursen. De første ca. 12 år havde de en anden landejendom i Tved, inden de i 1950 overtog gården på Pakhusvej 25 i Tved. Der var hun i mange år en dygtig og flittig landhusmoder, der udover at passe hjemmet tog del i landbrugsarbejdet. Og hun og hendes mand var meget vellidte i lokalsamfundet. I 2001 havde hun den sorg at miste sin mand, Carl Laursen.
En datter overtog for nogle år siden gården på Pakhusvej, men hun fortsatte med at bo der indtil for ca. et år siden, da hun kom på Plejehjemmet Lyngparken.
Udover familien var håndarbejder Anna Laursens store hobby, og især var hun dygtig til knipling. For nogle år siden skænkede hun en flot alterdug, som hun selv havde lavet, til den lokale kirke.
Hun efterlader to døtre, to børnebørn, flere oldebørn og et tipoldebarn.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam