Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ved Alfred Schølers død



Fhv. smedemester, Alfred Schøler, Dalgårdsvej 8, Thorsager, er død. Han blev 89 år. Alfred Schøler havde i en lang årrække drevet smedefirma i Thorsager. Han stammede fra Thorsager, hvor han også voksede op. Som ung arbejdede han i en periode som mejerist i Stilling og senere som smed i Kolt.
I 1947 vendte Alfred Schøler hjem til fødebyen Thorsager, hvor han overtog smedien i Nørregade efter sin far, smedemester Valdemar Schøler. I 1960 flyttede Alfred Schøler firmaet til Dalgårdsvej, hvor han begyndte at producere staldinventar. Nogle år senere etablerede han byens første servicestation med salg af Uno-X-benzin, og senere fik han også et depot med fyringsolie. Derudover havde han et job som maskinopsynsmand på landejendomme på egnen, ligesom han virkede som brandfoged og arbejdede for Thorsager Vandværk. Den arbejdsomme smed havde mange jern i ilden. Gennem sit alsidige og flittige virke fik han kontakt med mange mennesker, der satte pris på hans venlighed og hjælpsomhed. Han var aktiv i arbejdslivet højt oppe i årene, og som pensionist sad han sammen med andre gamle smede ved ambolten i Gl. Estrup Smedelaug. For godt 20 år siden havde han den sorg at miste sin hustru, Anna Schøler. Siden fik han en god veninde i Kirsten, og de tog på mange ture rundt i Danmark og Norge. Alfred Schøler glædede sig over at være åndsfrisk til det sidste, og han fulgte godt med i både lokalpolitik og landspolitik. Han efterlader to døtre, to sønner, børnebørn og sin veninde.
m.s.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam