Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Jan Simonsens død efter få dages sygdom

Ingeniør Jan Simonsen, Struer, er pludselig død efter få dages sygdom, kun 49 år gammel.

Jan blev født i Trustrup ved Grenaa. Efter realeksamen kom han i lære hos JP-Radio i Grenaa. I sin tidlige ungdom deltog han i flere internationale fysikkonkurrencer, hvor han vandt flere 1. præmier. Hans kreativitet og nysgerrighed for maskiner og alle former for teknik bevarede han livet igennem.
Da læretiden var overstået, begyndte han studium på Århus Teknikum, og herfra dimitteredes Jan som IT- og elektronikingeniør. I 1984 blev han gift med Hanne, og de flyttede til Holstebro og senere til Struer, hvor han var ansat hos Bang & Olufsen i 18 år. Her sad han en overgang i bestyrelsen og var med til at grundlægge Medicom. 2001 stiftede han sit eget firma Dupleix og var siden medstifter af CyDen (i Wales), der begge producerer medicinsk udstyr på grundlag af Jans opfindelser. Den omfattende virksomhed krævede, at han ofte var væk fra sin familie. Rejserne førte ham i årenes løb til en meget stor del af alverdens lande.
Jan var meget vellidt, altid gæstfri og imødekommende. En livsglad og gavmild person, der havde mange venner, som han elskede at lave mad til. Den sparsomme fritid blev ofte tilbragt med familien i sommerhuset ved Vesterhavet.
Jan efterlader sig hustru Hanne og børnene Dorte og Morten.

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam