Vi lærte hinanden at kende på daghøjskolen i 2001 på et kursus der hed " Vind i sejlene". Vi var 7 meget forskellige kvinder med hver vores baggrund. Vi fik hurtigt tunet os ind på hinanden, og hvor har vi haft det sjovt sammen. Vi fik fat på vores kreative rødder, godt hjulpet til af vores lærere og ikke mindst af vores gode humør. Da skolen sluttede tog en af os initiativ til at mødes efterfølgende. Den ide var Tove med på med det samme. Siden har vi mødtes mindst en gang om måneden, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre. Vi har fulgt hinandens liv og udvikling på godt og ondt. Sidst vi mødtes var hos Tove, og det var hyggeligt som sædvanligt.
I sidste uge fik vi den knusende besked, at Tove en morgen ikke vågnede op. Det har været så uvirkeligt og meget svært at forstå, at vi aldrig mere skal se hende igen.
Til Toves bisættelse Fredag den 20. juli 07 var hele kapellet fyldt. Folk stod endda udenfor. Mange sørgende familiemedlemmer, arbejdskollegaer, venner, veninder, mange smukke blomster og en smuk personlig tale holdt af præsten. Toves yngste datter holdt en afskedstale for sin mor, som greb os alle om hjertet.
6 kvinder nåede at få 6 dejlige år sammen med Tove.
Tak Tove for den du var, og tak for det, du gav os.
Vi kommer til at savne dine meninger, dit humør, dit smil, ja hele dig.
Til din familie siger vi tak for, at vi måtte låne dig, og at vi trods alt nåede at ses så mange gange som muligt.
Æret være dit minde.
"Kun de glemte er borte"
De kærligste minder
og tanker
Tøse gruppen
Kilde: Grenaa Bladet
sof
05/05 2023
