Det mener i alt fald den myreflittige læserbrevsskribent fra Amtsavisen, Niels Vissing, der har det med at se tingene med socialdemokratiske briller. Han skriver om velfærden, at der burde være råd til at hæve niveauet frem for at sænke det:
Så er Velfærdskommissionen kommet med sin rapport, og som ventet er det ikke just mere velfærd, den lægger op til. Tværtom, ja så skal vi arbejde længere, ikke have ret til efterløn, og endda lægges der op til brugerbetaling for visse ydelser inden for hjemmehjælpen.
Der er ikke råd til alle de goder, vi har i dag, siger kommissionen, men så kan man jo blot spørge sig selv, hvorfor regeringen har indført et fuldstændigt idiotisk skattestop.
Nej, spørgsmålet om fremtidens velfærd er noget, som skal bestemmes politisk, og nu har vi en yderst borgerlig regering, så kommissionens rapport var vel forudsigelig!
Der er råd til velfærd – og også mere velfærd, end vi har det i dag – og der er bestemt ingen grund til at tro, det skulle ændre sig i fremtiden.
Men det vil naturligvis gå hurtigere med at få råd til at hæve velfærden, hvis vi igen snart får en socialdemokratisk ledet regering.”
Kilde: Skrevet af Niels Vissing fra Randers i Randers Amtsavis d. 13. december
rex