Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Indvandrere – angst eller fornuft?

I slutningen af 2001 var der valgkamp. Borgerlige partier ville vælte Nyrup Rasmussens socialdemokrater af pinden, og hovedemnet var flygtninge og indvandrere, som mange danskere havde set sig angst på, takket være heftig propaganda fra visse politikeres side, godt støttet af presse og TV.

De fremmede« skulle - om ikke sendes ud af landet - så i hvert fald have stærkt begrænsede muligheder for overhovedet at komme ind. Og de, der fik lov at være her, skulle »integreres« under parolen: »Kommer der halvt så mange, kan vi gøre det dobbelt så godt«. Det lød fint, man havde samvittigheden i orden og kunne stadig bryste sig af af leve i et af verdens mest frisindede lande.
Blev det så »dobbelt så godt«? I 2001 blev der givet 6.263 opholdstilladelser og 10.950 familiesammenføringstilladelser. I 2004 var antallet faldet til hhv. under 1.600 og 3.832.
Fra 2001 til 2004 steg ledighedsprocenten blandt nydanskere fra 11 til 15, og i dag er kun 46 procent af nydanskerne i arbejde, mod 76 procent af gammeldanskerne, og har man fulgt blot overfladisk med i dagsdiskussionerne, ved man at - takket være politiske og medietekniske stormløb - er den danske befolkning på nippet til at blive hårdt opdelt i »dem« og »os«. En udvikling hvis følger (hvis den fortsætter) vil være komplet uoverskuelige.
Valgpropagandaen i 2001 var hadsk og vulgær, og dem det gik ud over havde ingen chance for at tage til genmæle. En lille gruppe mænd og kvinder fra Djursland samledes i protest og dannede Venskabsforenigen for Ny- og Gammeldanskere, med det formål at møde og lytte til nydanskerne og viderebringe informationerne om dem, om deres væsen, holdninger, problemer, deres »kultur« til gammeldanskerne.
Foreningen har nu bestået fire år, med op- og nedture, ind- og udgange. En overgang overvejede man at nedlægge foreningen, men fortsatte forsøgsvis lidt endnu, og i dag ligger medlemstallet stabilt på knap 30. Man mødes normalt en gang om måneden, oftere privat og der er efterhånden opstået mange og nære venskaber. Det er en blandet forsamling, socialt, nationalt, religiøst og ideologisk - med repræsentanter fra eks-Jugoslavien, Irak, Sri Lanka, Afrika, og naturligvis Danmark, og der er buddhister, hinduer, muslimer, ateister og kristne af forskellig observans. De gammeldanske medlemmer påtager sig rimeligvis de fleste opgaver, økonomiske, administrative og praktiske, og der ER meget som en nydansker står uvidende eller uforstående overfor, og hvor der er brug for en hjælpende hånd. Det kan være en telefonopringning, et brev skal skrives eller læses, et dokument skal forstås eller oversættes; eller der skal skabes kontakt til sociale myndigheder, politi, eller advokat. Nogle har behov for undervisning, for transport, eller blot en at snakke med - alle de banale småting, vi andre er så ubevidst fortrolige med.
Flere nydanskere såvel som gammeldanskere skal være så hjerteligt velkomne i vores lille multietniske venskabsforening.

Med venlig hilsen
Palle Rasmussen
Skovkanten 4
8500 Grenaa

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam