Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Hvad med socialpædagogikken?

Én af de allervanskeligste ting ved den kommende struturreform bliver at finde ud af, hvordan storkommunerne vil håndtere forholdene for de vanskeligst stillede i vores samfund. I det følgende spørger en socialpædagog til, hvordan de kommende byrødder egentlig har tænkt sig at løfte opgaverne:

Der er mennesker i vores samfund, der er lidt – eller meget – anderledes. De er ikke bare søde, små mongoler, men meget forskellige og ofte meget ressource-krævende.
Jeg vil gerne vide, hvordan Norddjurs Kommune fremover vil løse de særlige pædagogiske opgaver, som amtet i dag har ansvaret for. Hvad siger alle kandidaterne om fremtiden for mennesker med fysiske og psykiske handicap, belastede børn og unge, folk på kanten af samfundet?
Jeg hører ikke rigtig noget. Jeg tror ikke, det skyldes uvilje. Men jeg tror, der er meget stor brug for viden hos de politikere, der snart skal til at bestemme på det her område.
På de forskellige institutioner har vi dén specialviden, der er nødvendig, for at disse mennesker kan leve så godt som muligt. Men også hos amtet findes en kolossal, samlet indsigt, der om et år bliver spredt rundt i kommunerne. Det er et utroligt sårbart område. Det er nemlig dyrt. Og fremover kommer det på linie med daginstitutioner, skoler og plejehjem, når der skal lægges budgetter. Det gør mig meget urolig for fremtiden.
Hvordan vil I politikere sikre ordentlige arbejdsforhold for de ansatte, så der ikke bliver en gennemstrømning, der får specialviden til at forsvinde? Bliver den høje faglighed på det socialpædagogiske område langsomt udvandet, fordi det er billigere efterhånden at skifte ud med personale, der ikke er uddannet?

Kilde: Skrevet af socialpædagog Anna Dorthe Christensen fra Rønde og fork. af red. i Randers Amtsavis d.

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam