Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Straf regeringspartierne ved kommunal-valget!!

Det er efter min mening både uprofessionelt og udemokratisk sådan som regeringen har tilrettelagt ændringen af kommunalreformen.
Det er utilfredsstillende som kandidat at føre valgkamp, når der mangler informationer om omfanget og karakteren af kommunens nye opgaver, samt om det økonomiske råderum i den nye Norddjurs Kommune.


Den måde at tilrettelægge århundredets dyreste reform på, siger uhyggeligt meget om regeringspartiernes og deres støttepartis demokratiopfattelse.
Intet skal frem i lyset om det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Det er for farligt, hvis man ikke ønsker at tabe valget! Som lokal kandidat ved jeg f. eks. intet om de konkrete økonomiske vilkår, vi skal leve med efter valget. Hvad må skatten blive i den nye kommune? Kan der ske ændringer af daginstitutionstaksterne, når der er skattestop? Hvad koster det at drive psykiatrien?
Det er jo helt utroværdigt, hvis jeg i valgkampen lover, at der skal ske kvalitetsforbedringer af vore folkeskoler, hvis de økonomiske vilkår efter valget betyder, at der skal svinges en endog MEGET stor sparekniv. Men hvad skal vi så snakke om her i valgkampen: Ispapiret væk fra cykelstierne? Eller duerne væk fra kirketorvet?
Det er ureelt, det er gidseltagning og bondefangeri af os som kandidater.
Men det er også vælgerbedrag - dog stoler jeg fuldt og fast på, at vælgerne er kloge nok til at gennemskue regeringspartiernes ufine spil.
I Det Radikale Venstre spørger vi naivt, hvorfor vælgerne ikke må have et fyldestgørende grundlag for deres diskussioner med de opstillede kandidater og partier. Vi mener, at VK + DF ikke vil give de informationer inden valget, fordi de økonomiske vilkår bliver strammere og hårdere, end nogen før har kendt. Ellers er der jo ingen grund til at holde alt om økonomien skjult!
Der er kun ét sted at drage konsekvensen... i stemmeboksen den 15. november!!
Stem for åbenhed, troværdighed og demokratisk indflydelse. Sæt dit kryds ved Liste B - der er fremtiden til forskel.

Med venlig hilsen
Jørn Juul Sørensen
Kandidat for Det
Radikale Venstre i
Norddjurs Kommune

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam