Vi fortsætter debatten om integration med et indlæg fra Venstres integrationsordfører i Folketinget. Hun skriver:
”I vores moderne demokratiske samfund har vi plads til og ret til en stor grad af personlig frihed. Vores frihed og frisind betyder, at vi i Danmark kan leve vores dagligdag uden at skulle bekymre os om tvang og overgreb.
Vi skal altid værne om vores frihed, og vi skal kæmpe for, at alle grupper i samfundet bevarer deres personlige frihed. Derfor skal vi være særligt opmærksomme på grupper, som har svært ved at beskytte sig selv. Her tænker jeg især på børn og unge, som nemt kan manipuleres.
I nogle muslimske familier bliver børnene fra en tidlig alder opdraget i den muslimske tro, hvilket bl.a. betyder, at de underlægges en kønslig forskelsbehandling og andre begreber, som vi i Danmark har fjernet os fra for lang tid siden. I et demokratisk samfund har alle lov til at opdrage deres børn i dén tro, de vil – det er dog væsentligt, at denne frihed ikke går ud over børnene. Forældrenes opdragelsesfrihed må aldrig medføre, at børnenes muligheder afskæres, eller at børnene pålægges pligter, som kan skade dem resten af deres liv.
Hvis vi indfører specielle krav og rettigheder til muslimske børn i folkeskolen, så pålægger vi netop de børn nogle pligter, og samtidig afskærer vi visse af deres muligheder. Når danske skoler hænger specielle badeforhæng op til en muslimsk pige i bruserummet eller kønsopdeler klassen til sexual- og svømmeundervisning eller fritager børnene for at deltage i kristendomsundervisningen, så bliver børnenes frihed afskåret, og de bliver sat til side som specielle og anderledes.
Børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab, identificere sig med deres jævnaldrende og ”være en del af flokken”. Hvis vi laver positiv særbehandling over for muslimske børn, så medfører det, at disse børn og unge føler sig uden for fællesskabet, hvilket bevirker, at de ikke kan identificere sig med deres kammerater.
Dette betyder, at de kan blive ramte på deres selvværd og føle sig alene og frustrerede. Positiv særbehandling er at gøre børnene en bjørnetjeneste, og dét kan komme til at mærke dem resten af livet.
Muslimske børn og unge skal leve resten af deres liv i Danmark, vokse op og stifte familie i Danmark generation efter generation. Hvad er så vigtigst, at få positiv særbehandling og stå udenfor eller at blive godt integreret og blive en del af fællesskabet?
At jeg er imod positiv særbehandling medfører ikke en fordømmelse af muslimers levemåde eller kultur, men tværtimod en forsikring om, at alle har ret til de samme muligheder hér i livet.
Ingen børn skal have positiv eller negativ særbehandling, hverken under- eller overudviklede, handicappede, overvægtige eller muslimer.
Det eneste, vi får ud af den positive særbehandling, er en negativ social arv, hvor de forskelsbehandlede børn står uden nogen mulighed for senere at blive integrerede i Danmark og blive en del af fællesskabet.
Regeringen har allerede taget handling, bl.a. ved at lade skole/hjem-samarbejdet indgå som led i aktiveringsplanen for forældrene med muligheder for sanktioner ved overtrædelse.
Jeg mener helt personligt, at der skal sættes ind meget tidligere. Allerede når en flygtning eller indvandrer ankommer til Danmark, skal de oplyses om Danmarks værdier og de demokratiske spilleregler.
Der skal udarbejdes en integrationskontrakt, hvor der bliver oprettet aftaler om, hvordan de både selv og deres børn bedst kan indgå i integrationsprocessen. Såfremt nogle ikke har lyst til at indgå en sådan aftale, mener jeg ikke, at der er det store formål i alligevel at bruge masser af tid og midler på at integrere dem i samfundet. Derfor skal de, der ikke vil integreres, vejledes i, hvordan de kan få en fremtid udenfor det danske samfund.
Ønsker de ikke integration, kan de opholde sig i en lejr, isoleret fra det øvrige samfund, indtil det igen er sikkert at vende tilbage til deres hjemland. I lejren skal de selvfølgelig aktiveres og forsørges ifølge gældende konventioner.
Jeg mener, det er vigtigt, at vi tør tage de hér diskussioner om vores samfundsværdier og de nødvendige krav til integrationen.
Vi skal ikke være bange for at værne om de danske demokratiske værdier – heller ikke hvis det indebærer, at vi stiller os kritiske overfor en indflydelse udefra. Ifølge de grundlovssikrede rettigheder har ethvert menneske ret til at ytre sin mening, men omvendt har ethvert andet menneske også ret til at kritisere denne mening. Det skal vi aldrig glemme – og ej heller være bange for, når en lille gruppe fanatikere prøver at ødelægge dén integration, som er så vigtig for så mange andre.”
Skrevet af Venstres integrationsordfører, Irene Simonsen, i Randers Amtsavis lørdag d. 21. juni
Kilde:
rex
05/05 2023
