Vi er jo selv et medie, så det var naturligt for os at bringe et indlæg forleden af folketingsmand Ib Christensen fra Randers, der handlede om, hvad han opfatter som partipolitisk styring af Danmarks Radio. Hertil svarer et politisk valgt medlem af bestyrelsen for DR i dag:
”I debatten om DR's nyhedsstruktur bringes myten om DR som et socialdemokratisk foretagende endnu en gang på banen. I sin mest grove form af Ib Christensen (12/6). Tillad mig at forstyrre fordommene med nogle kendsgerninger:
SR-regeringens smalle medieforlig kædes sammen med ansættelsen af en overordnet nyhedschef.
Forkert: Strukturen for DR-nyheder og Lisbeth Knudsens stilling blev oprettet af en bestyrelse med borgerligt flertal et par år før omtalte forlig.
DR's generaldirektør og nyhedschef kaldes socialdemokratiske. Og der tales om et hav af socialdemokratiske og venstreorienterede medarbejdere på alle niveauer. Har IC set partibøgerne? Mon dog?
Jeg ved, at der tidligere fandtes elementer af politisk ansættelse. Ikke kun i DR, men i samfundet generelt.
Men den tid er altså forbi. Chr. Nissen blev ansat af en DR-bestyrelse med borgerligt flertal og med den konservative, tidligere skatteminister, Isi Foighel som formand - og efter en afstemning, der gik helt på kryds og tværs af partitilhørsforhold. Nissen var ikke blevet ansat uden støtte fra de borgerlige partier.
Politisk uafhængig
Personligt har jeg været med til at ansætte halvdelen af den nuværende DR-ledelse. Det, der interesserede mig, var ansøgernes holdning og evne til at stå i spidsen for en public service-medievirksomhed. Og på det grundlag er de ansat. Igen af en borgerlig bestyrelse. Thi det forholder sig nemlig sådan, at der har været uafbrudt borgerligt flertal, siden DR fik en bestyrelse i 1988. Halvdelen af tiden med en borgerlig som formand, halvdelen af tiden med en socialdemokrat som formand. Men altid borgerligt flertal.
Forskellen til nu er altså, at det borgerlige flertal har skiftet karakter. I mindst to henseender:
Den borgerlige regering har mindsket antallet af folketingsudpegede medlemmer og øget antallet af ministerudpegede.
Og: Hvor der før var et flertal af folk, der lagde vægt på, at beslutninger skulle have bred tilslutning, er de folk tilsyneladende nu flest, der synes, det er o.k som repræsentanter for 52 procent af landets befolkning at trumfe sin mening igennem overfor de 48 procent.
Det er da også en naturlig og helt legitim tankegang i forbindelse med folketingsarbejde. Men ikke i DR-sammenhæng. DR bør være partisoldatfrit område. Bestyrelsen skal repræsentere alle licensbetalere. Ideelt set skulle den vælges ved direkte valg.
I praksis kan den imidlertid lettest udpeges via Folketingets partier. Hvis alle partier er med til udpegningen, dækkes hele det politiske meningslandskab. Og når alle er med til at udpege den, er den fri af særinteresser og dermed politisk uafhængig af regering og folketing - forudsat at der tilstræbes enighed i bestyrelsesarbejdet.
Berlusconi-tilstande
Ovennævnte to forhold er eksempler på en udvikling, der er ved at bringe DR's status som en af politiske interesser uafhængig medievirksomhed i fare. DR bør være licensbetalernes og ikke et redskab, der kan bruges og misbruges af forskellige regeringer.
Der er et moderne udtryk for regeringers trang til på denne måde at styre public service-virksomheden, og det er Berlusconi-tilstande. Og vi er ved at betræde vejen derhen. Hvad enten borgerlige politikere bryder sig om sammenligningen eller ej.”
Skrevet af Thorkild Ibsen, medlem af DR's bestyrelse, udpeget af SF, St. Blichersvej 61, Aabyhøj, i Jyllands Posten d. 20. juni
Kilde:
rex