Selvom besættelsestiden efterhånden ligger meget langt tilbage i tiden, er den stadig genstand for selvransagelser. I dette tilfælde er det danskerne behandling af de tyske flygtninge efter krigen, der har været kritiseret i en nyligt udkommet bog. Det imødegår en mand fra Grenå i det følgende:
Et stykke sort danmarkshistorie,” kaldes en afhandling udarbejdet af overlæge Kirsten Lyloff om de 10.000 tyske flygtningebørn, der kom til Danmark i sidste del af besættelsen.
Teksten udlægges, som om vi, der var unge dengang, skulle skamme os over dén behandling, flygtningene fik. Typisk for mange, der ikke selv fonemmede vilkårene for os i 1945: fattige udplyndrede af besættelsesmagten, knaphed på alle varer, knapt tilmålte daglige rationer – langt fra dét billede, nogle prøver på at give af Danmark som smørhullet.
Trods dét tog man imod en kvart million flygtninge – oldinge, kvinder og børn – skaffede dem husly, mad og andre fornødenheder i dét omfang, det var muligt.
Det var ikke nogen ferie at skulle opholde sig bag pigtråd efter befrielsen omgivet af væbnede vagter, men ingen behøvede at frygte tortur, sult og elendighed som i dén tid, da de var på flugt fra Østprøjsen og Pommern. At mange var dødssyge, afkræftede og behøvede lægehjælp var indlysende, men mangelen på lægehjælp og ressourcer i dansk regi gjorde ikke situationen bedre. Interneringen var den eneste mulighed for at bevare kontrol over situationen.
Kilde: Skrevet af Hans Thordrup fra Grenå i Randers Amtsavis d. 8. april
rex
05/05 2023
