Vores Redaktør er faldet over følgende yderst tankevækkende indlæg, skrevet af en mand fra Randers:
Nu valget er vel overstået, kan jeg vist godt tillade mig at skrive om politik i denne spalte! Ikke fordi jeg vil kritisere et enkelt parti. Næe – det er hele demokratiet, som jeg ikke synes fungerer tilfredsstillende.
Den nye måde at ”brande” partierne på indebærer, at man analyserer, hvad vælgerne gerne vil høre og derefter tilretter sit partiprogram efter det. Men det betyder samtidig, at der bliver meget lidt forskel på partierne, og ingen partier tør tage et ansvar for fremtiden.
Vi ser det klart på et område som efterløn. Alle er enige om, at der i fremtiden ikke vil være mulighed for at udbetale efterløn i samme omfang som i dag. Men ingen tør tage en nedskæring med i deres partiprogram af frygt for at miste stemmer.
Vi har det samme problem på energiområdet. Alle eksperter er enige om, at vi vil løbe tør for olie inden for en overskuelig fremtid, men ingen politiker tør nævne det højt. Jeg forstår godt problemet. Dén dag, en politiker nævner ordet energikrise, risikerer vi, at hele vort økonomiske system går i stå.
I kraft af mit arbejde får jeg informationer, der ikke normalt kommer i avisen. Mange af disse informationer kommer fra Energistyrelsens forskere.
Energistyrelsen véd godt, at vi kan få problemer. En forsigtig prognose godt gemt i en rapport siger, at el-prisen vil stige med 30% mod år 2015. Nu er markedsprisen for el jo kun en lille del af el-regningen, så det kan kompenseres ved at sætte afgifterne tilsvarende ned, så det klarer vi nok.
Men hvad med efter år 2015? Jeg bemærkede også, at da regeringen skulle forhandle koncession med A.P. Møller sidste år, indgik det i prisforhandlingerne, at ”der nok ikke ville være mere olie omkring år 2030”.
I Energistyrelsens netop udsendte ”Langsigtet energistrategi” fremgår det, at man satser på en række af kendte alternative energikilder. Men fælles for disse er, at det er nødvendigt med yderligere forskning og udvikling, før de kan bruges i praksis.
Vi har en ufattelig høj levestandard i Danmark, der i høj grad skyldes en tro på, at opsvinget vil fortsætte i det uendelige. Vi kan tage lån i huse uden at skulle tilbagebetale lånene i en overskuelig fremtid.
Samtidig stiger ejendomspriserne, og man betaler gerne 1 million mere for et hus, fordi der er havudsigt.
Derved løber vi en kæmpe-risiko. Hvis opsvinget stopper, og huspriserne falder til et naturligt leje, falder hele korthuset sammen. Ejendommene vil da være belånt langt over deres værdi, og de obligationer, der modsvarer lånet, vil intet være værd.
Olieprisen er nu oppe på over 50 dollars pr. tønde, og hvad sker der, hvis den fortsat stiger, før vi har alternative løsninger parat? Kan man forestille sig, at erhvervslivet tør investere, når der er udsigt til stigende energipriser?
Det Internationale Energiagentur skriver i en rapport, at på grundlag af de politiske og markedsmæssige beslutninger, der i dag er truffet, vil klodens energiforbrug stige med 60% frem til år 2030. Men de skriver også, at dette kan afværges med politiske initiativer.
Alt dette véd politikerne godt, oplysningerne kommer jo fra deres egne embedsmænd, men de tør ikke tage et ansvar – det kunne jo koste stemmer.
Jeg vil overlade til folks fantasi at forestille sig, hvad der kan ske med vores økonomi i fremtiden.
Jeg fik i går en mail fra Energistyrelsen, der fortalte, at der er fundet yderligere olie i Hejre 2-feltet i Nordsøen. Så vi finder da stadig olie, men det kan ikke følge med det stigende forbrug.
Kilde: Skrevet af miljø- og energirådgiver Frants Thaning fra Randers i Randers Amtsavis d. 3. marts
rex