SF-Norddjurs er meget tilfreds med sin nye folketingskandidat, Kirstine Bille´s, debut ved folketingsvalget. Kirstine Bille overhalede de landskendte SF-kandidater Morten Homann og Pernille Frahm i Grenaa-kredsen med sine 576 stemmer og hentede stemmer i hele Århus amt.
Hun blev med 1040 stemmer nummer 3 af de 10 SF-kandidater i amtet, efter Frahm og Homann. I sit eget valgdistrikt i Tirstrup-Balle området sikrede hun SF den højeste procent i kredsen, nemlig 8,0 % med en fremgang på 1%.
Kirstine er den højst placerede som IKKE blev valgt ind ifølge Grenaa-bladets top-10 tabel fra Grenaa-kredsen i sidste uge. Vi er glade for at Kirstine er slået igennem, selvom hun jo ikke er valgt ind. Det kan vi håbe på hun bliver næste gang. Vi har fået positive reaktioner på hendes kandidatur fra mange sider, og har nu en kandidat, der har slået sig fast og har mange forudsætninger for at styrke samarbejdet på Djursland udenfor folketinget. Fordi hun arbejder i Grenaa, er aktiv for ungdomsuddannelser på Djursland, og samtidig via Ebeltoft byråd er SF-medlem af sammenlægningsudvalget for den kommende kommune på Syddjurs.
Vi har gennemgået alle valgresultaterne, og ser, at SF er gået lidt frem de fleste steder, ved et valg, hvor partiet på landsplan er gået tilbage. SF er gået frem i Midtdjurs kommune samt i Alling-Auning området og i Rougsø kommune, hvor det er nyt at SF har været aktiv. I Ebeltoft er SF gået lidt tilbage. Men i Ebeltoft var der "borgmester-effekt" (SF-borgmester Thorgård) i SFs folketingsresultat i 2001. I Ebeltoft kommune har Kirstine alligevel sikret fremgang i sit eget lokalområde i Tirstrup.
Mads Nikolajsen
Hornsleths alle 26,
8500 Grenaa.
Formand for SF-Norddjurs
Kilde: grenå bladet uge 8
rex