Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bønnerup protesterer over NRGI’s el-forsyning

Åbent brev til direktionen i NRGI A.m.b.A.: Når vi tænker tilbage på de sidste 2 strømafbrydelser den 8.-9. januar og den 12-13. februar, hvor vi i Bønnerup var uden strøm i ca. 1 døgn hver gang, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om vores elselskab NRGI helt har mistet interessen for at udføre det arbejde, som har skabt NRGI - nemlig etablering af ledningsnet samt distribution af el til områdets forbrugere samt sørge for, at forbrugerne har elforsyning med en kvalitet som svarer til år 2005.

Det virker som om det er meget sjovere at beskæftige sig med sideordnet virksomhed og med opkøb af andre virksomheder.
Allerede for 20-30 år siden var man i el-branchen klar over, at kvaliteten og driftsikkerheden på den elektricitet man leverede til forbrugerne, var blevet af meget stor betydning. Alle forbrugere - store som små - er i dag uhyggeligt afhængige af stabile spændingsforhold for at opretholde arbejdspladser, boliger, familier med hjemmearbejde f.eks. på PC, syge med behov for konstant elforsyning samt telefoncentraler.
Mange elselskaber indså da også nødvendigheden af at få de mange luftledninger kabellagt og samtidig etablere mulighed for at kunne forsyne forbrugerne fra mere end et sted, d.v.s. at indtraf der en fejl kunne man på mindre end 1 time forsyne forbrugerne fra anden side.
Vores nærmeste sammenlignelige by - Fjellerup - har netop sådan en kabellagt forsyning med ringforbindelse, og de har da heller ikke haft problemer af nogen art.
Bønnerup er placeret i et yderområde, hvilket også betyder stor afstand til hovedveje og sygehuse, især hvis vejene er lukkede med sne eller væltede træer, som det var tilfældet, og når vi så heller ikke kan bruge telefonerne på grund af spændingssvigt, er vi i en situation, hvor vi ikke længere vil sidde og vente uden at påpege, at vi har et nrgi-problem, som skal løses hurtigst mulig.
Med hjælp fra flere af petanqueforeningens medlemmer har vi været rundt i byen og samle underskrifter (det blev til 303), og der er meget stor utilfredshed med den måde NRGI forsyner os på, og vi fandt ikke en eneste, som syntes, at NRGI lever op til deres forsyningspligt.
Jeg forventer inden 14 dage at få et skriftligt svar på dette brev med en tidsplan for hvornår NRGI vil kabellægge først og fremmest højspændingen med ringforbindelse, men naturligvis også lavspændingen, så NRGI kan leve op til sin el-forsyningspligt af Bønnerup.

Med venlig hilsen
Beboerne i
Bønnerup Strand
ved Erik Kempel
Sandbanken 12
Bønnerup Strand
8585 Glesborg

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam