Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

SF tør tage parti

Af Morten Homan, MF (SF)

Man kan ikke holde med alle i politik. Derfor er SF heller ikke bange for at tage parti. Bankerne fik i 2004 det største overskud nogensinde – 27 mia. Alligevel vil regeringen give dem en skattelettelse på op mod en mia. Samtidig levede 90.000 børn i Danmark i fattigdom. SF vil kæmpe for bedre økonomi og bedre vilkår for de dårligt stillede børn – og vi vil gerne lade bankerne og de andre store virksomheder betale deres del af regningen.



Regeringen har besluttet 5 nye motorveje, mens priserne på den kollektive trafik mange steder er steget med over 20 procent – til skade for de dårligst stillede. SF vil nedsætte billetpriserne med 30 procent og forbedre kvaliteten i den kollektive trafik.
Regeringen har skåret i den danske ulandsbistand til nogen af verdens allerfattigste lande – men er til gengæld gået i krig i Irak stik mod al international lov og ret. SF vil derimod øge den danske ulandsbistand og er lodret imod Irakkrigen.
Danmark har ikke bare brug for en ny regering. Vi har brug for en helt ny kurs for vores samfund. Det håber jeg, du vil bakke op om med et kryds ved SF den 8. februar.

Kilde: lokalavisen Nørre- MidtDjurs

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam