Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nu piber de sørme igen – århusianerne!!

Nu piber de sørme igen!!...århusianerne. Onsdag aften i TV-nyhederne kunne man se, hvorledes kontorpersonalet fra Arla’s hovedkvarter forlader et informationsmøde med hængemuler, og slet ingen lyst til at kommentere deres fremtidige skæbne.

Jeg vil være fuld af løgn, hvis jeg påstod jeg har ondt af dem. Tvært imod, nu kan de få lov til at føle, hvad vi ude på Djursland har måttet stå igennem - og vi piber ikke som en flok gamle kællinger som århusianerne!
Eller hvad med avisdebatterne omkring Grenaabanen, som samme flæbende århusianere arrogant forlanger nedlagt uden at tænke på, hvad en jernbanforbindelse betyder for Djurslands udvikling, men derimod kun tænker på deres egen hav, kyst og skovudsigt fra deres strandvillaer
Amtsrødderne - incl. vores egne her på Djursland - har ikke gjort ret meget for at udvikle Djursland. Man har forsøgt at spænde ben for alt i deres forsøg på at trække alt ind til Århus, og så skide være med os andre her på Djursland - dog lige undtaget vores amtsskattekroner, som de skamløst ikke siger nej til!
Til Arla’s pressechefs bemærkninger om lufthavnsafstanden til et fremtidigt hovedkontor: Hvad skulle der være i vejen for at lægge hovedkvarteret et centralt sted på Djursland? Så ville man kunne nå Tirstrup Lufthavn på et sted mellem 15-20 minutter. Arla tjener sine penge på landet, så kunne de vel også have hovedkvarter på landet! Blandt den befolkningsgruppe der er deres eksistensgrundlag. Landmændene!
Så kunne de endvidere hæve deres ansattes sundhedstiltand ude i den friske luft på det skønne Djursland, fremfor at sidde i bil-os til op over begge ører i Århus!
I denne forbindelse er det sørgeligt, at hele Djursland ikke kan finde ud af at stå sammen som een stor kommune: »Djurslands Kommune« - i så fald ville Djursland have omkring 85.000 stemmer som pression over for Århus. Djursland ville ikke være til at komme uden om.
Men i de såkaldte »rige sydkommuner« er vi andre ikke fine nok. Det kan være de vil komme til at fortryde denne holdning over for de øvrige Djurslandskommuner på et senere tidspunkt. Det er ufatteligt, at politikerne i de »fine kommuner« ikke har forstået erhvervslivets råd om at danne een stor kommune. Enten er politikerne i disse kommuner ikke særlig intelligente og fremsynede, eller også er der tale om forsøg på at blive hængende på taburetterne i de respektive byråd.
Havde vi kunne tilbyde een stor Djurslandskommune kunne vi måske tiltrække bl.a. Arla’s fremtidige hovedsæde. En trøst er det - trods alt - at de arrogante, selvhøjtidelige århusianere nu får lov at mærke på deres egen krop, hvad de har budt os her på Djursland igennem adskillelige år, og jeg håber ikke det bliver den sidste »begmand« de selvfede århusianere ryger ind i!!

Tekst & Musik:
Jens Jensen
Fuglevænget 8
8500 Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam