"Globaliseringen raser, og Danmark mister dagligt arbejdspladser til Østen og Asien. Nu er det imidlertid ikke globaliseringens problemstillinger, der pt. optager DA.."
Som lærer gennem mange år har jeg et betydeligt medansvar for at have fortalt ganske mange elever, at Danmarks velstand bl.a. skyldes, at dygtige og brave folk i 1899 lavede en hovedaftale, hvor arbejderne fik lov til at organisere sig i fagforeninger, og hvor arbejdsgiverne fik retten til at lede og fordele arbejde. En fantastisk aftale, som mange lande misunder os den dag i dag.. Siden er det gået stærkt, og det er klart, at udfordringerne i dag er anderledes end for 100 år siden. Vi har for høj arbejdsløshed, der er behov for efteruddannelse, globaliseringen raser, g Danmark mister dagligt arbejdspladser til Østen og Asien. Nu er det imidlertid ikke globaliseringens problemstillinger, der pt. optager DA. Nej det er Folkeskolen, der er for dyr, børnene lærer for lidt, og der er for få elever i klasserne. Lærerne skal derfor undervise noget mere, holde færre møder, forberede sig på en del flere elever i klassen og så i øvrigt sørge for, at kvaliteten af deres arbejde bliver hævet. Så enkelt og så modsætningsfuldt kan det siges. Alt er efterhånden tilladt, når vi taler skoler og lærere. Og selv om det ikke blev sagt med ord, så antydes det, at der er for meget rundbordspædagogik og for lidt tid til den enkelte elev. Det virker imidlertid som om DA ikke har læst godt nok på lektien, for tilsyneladende kommer det helt bag på dem, at der er kommet flere elever ind i skolesystemet, og flere elever koster altså flere penge. Skræmt fra vid og sans over dette faktum, som har været almindelig kendt i en årrække, trækkes den gamle hest om de dovne og dyre lærere af stalden. De danske lærere underviser alt for lidt, holder for mange møder og går for tidligt hjem. Det står klart mellem linierne. Og hvor de ved det så fra? Jo, De har lavet en grundig undersøgelse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Men tal er taknemlige, for de viser som regel det, som man gerne vil se. Der har imidlertid aldrig været så meget udvikling i den danske folkeskole som der er i disse år. Der har aldrig før været så meget fokus på klare mål både hvad angår det faglige og det social end der er i disse år. Den arbejdsform, som de danske lærere praktiserer, stiller betydelige krav dels til almindelig forberedelse, men måske i særdeles i forhold til fælles forberedelse. Det ser man ikke i Danmarks Statistik, men det kan man se, hvis man tør komme ud i virkeligheden. Folkeskoleloven stiller på sin egen måde krav om udvikling, om faglighed, om oplevelser, om engagement, om medleven, om parathed. Hvad er det de danske lærere skal blæse på, når de skal undervise noget mere? Hvad er det de ikke skal tage sig af, når man gerne vil have dem til at stå mere bag ved katederet? Svarene blæser i vinden, for der ikke noget svar. Det handler om penge. Når det påstås, at der i Danmark er langt færre elever pr. lærer, så handler det jo bl.a. om, at arbejdet med at bryde den negative sociale arv også fylder noget i skolen i dag. Men arbejdet med eksempelvis specialundervisning, læsekurser og lektiecafeer tæller sikkert ikke, når DA laver analyser af det danske skolesystem? Vi skal ikke tale om kvalitet, vi skal ikke tale om engagement, vi skal ikke tale om værdige fysiske rammer og arbejdsmiljø for såvel elever som lærere. Hvorfor skal vi ikke tale om det? Det skal vi ikke, for det koster penge. Vejen til en bedre folkeskole er imidlertid ikke ensporet. Folkeskolen bliver ikke bedre af at lade lærerne undervise mere og holde færre møder, for hvem tager sig så eksempelvis af de elever som tabes, fordi der ikke lige var tid afsat til det? Vejen går bl.a. over opbakning. Hvor ville det være forfriskende nyt, hvis vi kunne komme derhen hvor DA kaldte til opbakning frem for til angreb. Hvor ville det være herligt, hvis de sagde: "Bak jeres skole op, stil krav, hav klare forventninger, gå i dialog, deltag i skolens liv, tag jeres del af ansvaret og stå ved det". Man kan ikke drive skole, uden at alle er sig sit ansvar bevidst, og der er mange der skal løfte ansvaret. Det er lærerne, det er ledelsen, det er børnene, det er forældrene, det er politikerne. Og det er altså også erhvervslivet. Det at drive skole i dag er et fælles projekt. Man kan ikke bare melde sig ud og sige, det må lærerne klare i skoletiden. Det at drive skole handler om mange ting, og ikke alt lader sig evaluere og måle, for hvordan måler man eksempelvis succesraten, når vi taler udvikling af sociale kompetencer? Det er fint at stille krav til både skole, ledelse og lærere, men gør det ud fra et reelt ønske om at gøre gode skoler bedre. Vis forståelse for, at det tager tid at gennemføre reformer, og at man bør have modet til at vente på resultaterne af den første reform, før man søsætter den næste. Tro det eller lad være, men de gennemgående nøgleord hos flertallet af danske lærere handler om kvalitet, udvikling og faglig stolthed. Faglig stolthed er nemlig ikke kun forbeholdt murere, tømrere, smede osv. Og det er nu sjældent, at man bliver endnu bedre, det er nu sjældent man skaber mere nytænkning, hvis man gang på gang får at vide: I laver for lidt, og det I laver er for dårligt. Gang på gang hører vi Finland trukket frem som det gode eksempel. De er dygtige til næsten alt, kan vi læse. Måske skulle vi se lidt på den finske skolekultur, det er en kultur med en indbygget og grundlæggelse opfattelse, at lærergerningen har højstatus. Det er attraktivt at være lærer i den finske skole, bl.a. fordi lærerne oplever, at de bliver bakket op ikke kun af forældrene, men også fra politikerne og erhvervslivets side. De, der siger, at alle vil udvikling, men ingen vil forandring har efter min opfattelse ikke hentet deres erfaringer fra det danske skolesystem. Grundlæggende er det min oplevelse, at lærere generelt er parate til også at deltage i det fælles projekt, som det er at gøre gode skoler bedre. Men, udgangspunktet skal netop være tillid og vilje til kvalitet samt ærlig interesse for skoleudvikling. En bedre skole til gavn for eleverne og i sidste ende også til gavn for landet handler egentlig om respekt, gensidig respekt. Lad os begynde der, så går det danske skolesystem en god og spændende fremtid i møde.
Lars Bang - Smededamsvej 6 – 8981 Spentrup
Folketingskandidat for Socialdemokraterne i Ã…rhus amt.
Kilde:
Lars Bang
05/05 2023
