Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Der bør ikke spares på vægttabsforløb

Lederen af Ebeltoft Kurbad lufter i det følgende sin frustration over, at regeringen kun vil give tilskud til en diætist og ikke et helt forløb med f.eks. kurophold, når det gælder den offentlige hjælp til børn og unges fedmeproblemer. Han skriver:


”Hvis tykke børn og unge skal hjælpes effektivt til at komme af med de overflødige kilo, skal der mere og andet til end en konsultation hos en klinisk diætist.
Et flertal i Folketinget vil afsætte 15 millioner til børn og unges konsultation hos diætist.
Diætisterne gør et fremragende stykke arbejde for sundheden, men for børn og unge er en konsultation hos en diætist kun et stykke på vejen.
Hvis familien ikke står sammen om at ændre på mad og motionsvaner, så flytter det ingen bjerge. Der skal et langt større engagement og samarbejde til.
Vi har efterhånden så mange desperate unge, der ringer for at få hjælp, og der er ingen tvivl om, at det er noget meget mere intensivt, der skal gøres for at komme overvægtsproblemerne til livs.
Men børn og unge kan ikke løfte opgaven alene. Hele familien skal tages med i dén livsstilsplanlægning, som skal gøre forskellen på langt sigt.
Og det er hér, det for alvor kniber. Det er desværre kun et fåtal af forældre, der er klar til at omprioritere deres hverdag for børnenes skyld. Og netop svigt og manglende tid til børnene er en væsentlig årsag til overvægtsproblemerne.
I flere perioder har Ebeltoft Kurcenter haft unge mellem 13 og 17 år med stor succés. Og de unge giver helt klart udtryk for, at dét at tabe sig handler om både mad, motion og motivation. Og specielt motivationen er afgørende for, om der sker forandring på vægten. Mange unge vil nemlig rigtig gerne tabe sig, men er ikke parat til at yde dét, der skal til.
Villigheden er til stede, men ikke paratheden. Og i dén forbindelse heller ikke troen på, at det faktisk kan lykkes at tabe sig.
Det er også vigtigt at være opmærksom på modenheden hos børn og unge.
Hvis man ikke er gamle nok til at forstå alvoren og formålet med at tabe sig og heller ikke forstår sig på kalorieudregningstabellen, så bliver det hele meget sværere.
Linda og Louise på henholdsvis 17 og 18 år er 2 glimrende eksempler på problematikken. De var med på et slankeophold på Ebeltoft Kurcenter i efteråret 2002. De var dengang kun 15 og 16 år og vejede 30-60 kilo for meget. I dag er de begge kommet utroligt langt ned i vægt, er velfungerende med gode jobs og uddannelsespladser.
Ebeltoft Kurcenter har konstant mere end 100 kursister under behandling på centret i Ebeltoft. Mere end 60% af kursisterne kommer fra de andre nordiske lande. Norge er således repræsenteret med hele 50% af deltagerne.
De norske helsemyndigheder har for længst indset, at der må gøres noget i fedmebehandlingen.
Rigtig mange overvægtige nordmænd får i dag således tilskud til behandling på Ebeltoft Kurcenter.”

Skrevet af direktøren for Ebeltoft Kurcenter, Flemming Darre, i Djurslands Posten d. 3. august

Kilde: Djurslands Posten

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam