Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Venstre-kvinde stjæler DF’s mærkesager!

Venstres folketingskandidat i Grenaa-kredsen, Anne-Mette Winther, skriver i Grenaa Bladet den 27. juli 2004, at det er interessant, at Venstre kan få et samarbejde med SF i tvangsfjernelsesproblematikken.

Anne-Mette Winther skriver videre, at Venstre længe har ønsket, at bedsteforældre, eller anden tæt familie, kan blive brugt som anbringelses-mulighed.
I Dansk Folkeparti har vi altid, i anbringelsessager, arbejdet ud fra hvad der tjener barnet bedst. Det er derfor kedeligt, at man nu skal læse, at Venstre, uden at vi andre har bemærket det, arbejder i samme retning som Dansk Folkeparti.
Ifølge en pressemeddelelse fra Dansk Folkepartis pressearkiv fra den 13. 04. 2004 kan man læse følgende, og jeg citerer:
»Forhandlingerne om anbringelsesområdet er gået ind i den afsluttende fase.
Dansk Folkeparti har igennem forhandlingerne stået fast på, at en nødvendig del af forliget er en opprioritering af netværksanbringelser. Jeg er utrolig glad for, at det ser ud som om, at Dansk Folkepartis mærkesag netværksanbringelser bliver en realitet med det nye forlig. Vi har i årevis talt for at anbragte børn først og fremmest skal være hos familie i stedet for at ende på institution. Undersøgelser fra Norge og Sverige viser, at denne anbringelsesform giver færre »svingdørsbørn«, fordi det giver børnene et langt mere trygt og stabilt forløb, siger Dansk Folkepartis socialordfører Pia Kristensen«. Citat slut.
Det er ikke første gang Venstre snupper, og gør sig til talsmænd for nogle af Dansk Folkepartis mærkesager, det sker også på lokalplan skal jeg hilse at sige. Men mon ikke Anne-Mette Winther en anden gang skulle tale med sine kollegaer på Christiansborg før hun allierer sig med SF.

Med venlig hilsen
Byrådsmedlem og
medlem af Børne-
og Unge-udvalget
Bent Andersen (DF)
Havnevej 53
8500 Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam