Anni Holst fra Thorsager anviser hér Syddjurs Kommune en gratis vej uden om investering i et dyrt bom-anlæg på Vestergade i Thorsager.
Bom på den ensrettede Vestergade i Thorsager kan undværes.
|
"Ja, det er så Vestergade igen. Nu vil kommunen etablere en bom, da de slemme trafikanter ikke respektere ensretningen, så ka de lære det, ka de. Men som jeg husker det, blev det lavet fordi cyklisterne var utrygge ved at køre der, og de må så vidt vides stadig køre der?
Kommunen fortæller, at det "kun" vil koste 40.000 kroner at lave denne bom. men jeg har et forslag, der er helt gratis.
For flere år siden blev der lavet såkaldte sti-systemer i byen. Blandt andet en fra Stationsvej og op mod skolen. - Over rundkørslen - op ad Ryomvej og mellem nr. 36 og 38 er der en sti der fører forbi alle Thorsgades 58 numre. Ud til vejen. Fint udsyn til begge sider. Over vejen mod Trimmelbakken op ad bakken (gratis motion) og ned mod skolen.
Lille fin tur og man slipper for biler, bil-os, knallerter osv. Stille og rolig vej for en skoleelev. Så kunne vi måske få vores gode gamle Vestergade tilbage.
PS.: der er iøvrigt samme system fra Frederiksgade og til Lille Randers."
Kilde: iAnni Holst, Thorsager, i Lokalavisen Syddjurs, mandag d. 27/8.
/Bjarke.