Er der nogen, der har skrevet indlæg imod kæmpevindmøller på land, så er det Lars Klottrup fra Hedeskov v. Ryomgård. I dag skriver han følgende:
”Inden begejstringen for grænsen for lavfrekvent støj pÃ¥ 20 dB tager overhÃ¥nd, var det mÃ¥ske lige en idé først at kigge nærmere pÃ¥ det nye udkast til vindmøllebekendtgørelse og den medfølgende vejledning. For sÃ¥ kommer naboernes verden unægteligt til at se meget mindre rosenrød ud. Den kommer faktisk til at se næsten lige sÃ¥ sort ud, som den altid har gjort.
For det første er der stadig ingen støjgrænser defineret - det være sig for almindelig eller lavfrekvent støj – udover ved vindhastighederne 6 og 8 m/s i 10 meters højde.
På grund af den typiske sammenhæng mellem vindhastighed og støj har det hidtil været tilstrækkeligt med grænser ved vindhastighederne 6 og 8 m/s. Med moderne elektronisk styrede vindmøller kan denne sammenhæng imidlertid ændres, så møllerne kan overholde grænserne ved de to vindhastigheder samtidig med, at de støjer mere end ventet ved andre vindhastigheder.
Ved kommunens tilsyn kan det – for det andet - som hovedregel lægges til grund, at en overskridelse af støjgrænserne med mindre end den anførte ubestemthed (2 dB) er af underordnet betydning, stÃ¥r der i vejledningen.
En efter vejledningen acceptabel støjmåling på knap 22 dB kan imidlertid lige så godt dække over en reel lavfrekvent støj på knap 24 dB som på knap 20 dB. Støjgrænsen er med stor sandsynlighed overskredet, selv om kontrolmålingen er acceptabel efter vejledningen.
En lavfrekvent støj på 24 dB er imidlertid næsten dobbelt så høj som grænseværdien 20 dB. Så det er bestemt ikke af underordnet betydning for naboerne, at man tillader overskridelser på op til 2 dB.
For det tredje anvendes tonetillæg på 5 dB stort set aldrig, da Miljøstyrelsen anvender en gammel dansk metode til bestemmelse af toner i støjen. Efter de skrappere internationale regler ville flere vindmøller få tonetillægget til aflastning af naboernes hørelse.
Tilsvarende måler Miljøstyrelsens målemetode for lavt, mellem 5-10 dB, hvis klageren ikke præcist kan udpege dét sted i rummet, hvor lyden er højest og generer mest.
Det fjerde kritikpunkt vedrører lydisolationstallene, der er af afgørende betydning for beregningen af den indendørs lavfrekvente støj ved naboerne. De er sat efter, at de fleste nabohuse lever op til nyeste isolationsstandard.
Da det naturligvis ikke er tilfældet i virkelighedens verden, betyder lydisolationstallene, at 33% af naboerne vil blive generet af lavfrekvent støj, selv om grænsen på 20 dB er beregnet overholdt. Normalt går Miljøstyrelsen ellers ind for, at kun 10% af naboerne må blive generet.
Reglerne kommer – for det femte - kun til at gælde for nye vindmøller og nye godkendelsesansøgninger. Hvad med de naboer, der allerede i dag fÃ¥r deres nattesøvn ødelagt af kæmpevindmøllerne?
For det sjette er der fortsat ikke fastsat en generel støjgrænse for vindmøller om natten som for andre industrianlæg på 35 dB. I kombination med en 20 dB grænse for lavfrekvent støj ville det sikre naboerne meget bedre mod gener end i dag.
Der er ikke noget at være begejstret over for vindmøllenaboer. Udkastet til ny vindmøllebekendtgørelse og vejledning er en ren ommer.”
Kilde: Skrevet af Lars Klottrup fra Hedeskov i Lokalavisen d. 16. november.
/Bjarke & Rex.
05/05 2023
