Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

En ansvarlig vandmiljøplan

I dag lader vi miljøministeren forsvare sin og regeringens nye Vandmiljøplan 3 med et indlæg fra Søndags-Stiften. Han skriver:


Oppositionen vil lave et nationalt svinestop.
”Rita Vinding fra Socialdemokraterne kritiserer i et læserbrev i Ã…rhus Stiftstidende d. 19. april, at den nye Vandmiljøplan 3 viser, at regeringen ikke agter at gøre noget som helst for et godt og sundt miljø.

Jeg er helt uenig med Rita Vinding. Den Vandmiljøplan 3, som regeringen nåede til enighed med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om d. 2. april, er samlet set den mest ambitiøse vandmiljøplan, som Danmark nogensinde har haft.

Den vil forbedre beskyttelsen af vandmiljøet år for år i de 10 år, som planen løber. Samtidig er den afbalanceret i forhold til behovet for at beskytte arbejdspladser i de danske landdistrikter.

Da Rita Vindings partifæller sad i regering, to de ingen initiativer til at begrænse landbrugets fosfortab. Derimod har VK-regeringen valgt at gøre fosfor til et centralt tema i Vandmiljøplan 3. Men vi lader det ikke blive ved halvering af fosfor-overskuddet og en målrettet indsats mod udledning af fosfor fra landbrugsarealer og vandløbsbrinker.

Regeringen har sat et nyt reduktionsmål for kvælstof på 13 % oveni den reduktion, som er det samlede resultat af Vandmiljøplan 1 og 2 siden 1987. Det vil sige, at når regeringens mål er indfriet, så er kvælstofudledningen fra landbruget reduceret med ca. 2/3 fra situationen i midten af 80`erne.
Regeringen har desuden valgt at fokusere på mere end kvælstof og fosfor. Vi har også inddraget hensynet til naboerne og naturens behov for beskyttelse.
Der er allerede trådt regler i kraft, som sikrer naboerne mod, at store husdyrbrug skyder op i umiddelbar nærhed af deres bopæl. Lugtgenerne skal mindskes.
Rita Vinding beklager, at regeringen ikke ville indføre oppositionens forslag om et ”klogt svinestop”. Det ville vi ikke, fordi forslaget er kendetegnende for hele oppositionens vandmiljø-forslag, nemlig at det skulle se flot ud, men ikke tager hensyn til de negative effekter.
Det foreslåede svinestop er faktisk temmelig uklogt. Oppositionen vil lave et nationalt svinestop uden at tage hensyn til regionale forskelle, og hvor naturen har behov for en indsats.

I modsætning hertil vil regeringen og forligspartierne indføre et målrettet husdyrstop. Inden for 180.000 hektar nye beskyttelseszoner rundt om vigtige naturområder som større heder, overdrevsområder, særligt værdifulde søer og højmoser må der ikke forekomme udvidelse af husdyrbrug, hvis udvidelsen medfører en forøget udvikling af ammoniak.

Regeringen har derudover valgt at skærpe de generelle miljøkrav til landbruget, så de svineproducenter, der kan producere under skrappe miljøkrav, også skal have lov til at udvikle deres bedrifter og indføre nyteknologi. Vi har bevilget 150 mil. kr. til forskning i at begrænse lugten og meget andet som led i Vandmiljøplan 3-aftalen.

Rita Vinding har ogsÃ¥ glemt, at der er arbejdspladser i landbruget og ikke mindst i følgeerhvervene. Oppositionens ”kloge” forslag om stop for udviklingen af svineproduktionen og udtagning af kæmpestore arealer med landbrugsjord op til 1/5 af det nuværende landbrugsareal kan kun gennemføres med store konsekvenser. Men oppositionen hævdede at være villig til at gennemføre forslag, som i første omgang ville medføre op til 27.000 ledige.
Herefter justerede de deres forslag, hvorefter de ”kun” ville sætte op til 17.000 arbejdspladser over styr og belaste statsbudgettet med yderligere to-tre milliarder kr. om Ã¥ret.

Det er derfor min konklusion på forhandlingerne, at Socialdemokraterne og resten af oppositionen slet ikke har ønsket at støtte en Vandmiljøplan 3.
Og dét er i virkeligheden den skuffende historie. En opposition, som ikke vil tage et medansvar for at give miljø, natur, naboer og erhverv en langsigtet aftale, men bevidst fører en overbudspolitik til skade for naturen og miljøet.”

Skrevet af Venstre-miljøminister Hans Chr. Schmidt i Århus Stiftstidende søndag d. 25. april

Kilde:

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam