Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Venstre og Idrætscentrets udvidelse

grenaa bladet: I 2001 - før valget til nuværende byrådsperiode - fandt socialdemokraterne et flertal for at kommunen skulle bidrage med tilsammen 6.2 mio. kr til udvidelsen af Idrætscentret, 2 mio. som tilskud og 4,2 mio. som lån fra Sommerhusgrundfonden. Det var en beslutning, der var meget dårligt planlagt.

Vi i Venstre var enige i, at udvidelsen af Idrætscentret kunne godkendes som et yderligere aktiv for kommunen, og dermed opfylde de betingelser for udvikling og vækst, der ligger i at opnå finansiering via Sommerhusgrundfonden. Men da beslutningen blev taget, var det uden at forholde sig til, hvordan driften af centret efterfølgende skulle finansieres. Det ønskede man at afvente en beslutning om til efteråret 2003, efter indsamling af den finansiering GIC Fonden selv skulle komme med.
Venstres gruppe har haft den holdning, at når en beslutning er taget med et flertal i byrådet, arbejder vi positivt for, at den også bliver gennemført. Vi har bl.a. været talsmænd for, at kommunen skal stå som ejer og bygherre for at slippe for momsen, og at der skal laves en bæredygtig decentral drift med GIC Fonden som driftsherrer.
Så langt, så godt, det er byrådet enige om, men i Venstre har vi haft meget svært ved at anerkende en tildeling til Idrætscentret på ekstra driftsmidler, uden det har indgået i en samlet prioritering af hele fritidssektoren i kommunen.
Vi har meget stor respekt og anerkendelse for den indsats, der ydes i de klubber, der bruger Idrætscentret, og for den indsats GIC Fonden har ydet med indsamling til egenfinansiering, og har bestemt et meget stort held og lykke tilovers for udvidelsen. Vores holdning ved beslutningen om tildeling af driftsmidler, har udelukkende været begrundet i, at vi ønskede at tage hensyn til helheden i vores fritids- og kulturpolitik i kommunen.
Vi kender nemlig ikke kommunens budgetgrundlag for 2005 og 2006, og ser en risiko for, at vi kan blive nødt til at tage midler fra andre fritidsaktiviteter. Derfor var vores indstilling, at klubberne der bruger Idrætscentret, selv skulle finansiere en større del af driften efter udvidelsen.
Med sagen om Idrætscentrets udvidelse i erindring, og som nu er besluttet, har vi i Venstres gruppe foretaget en prioritering af hvordan vi synes Sommerhusgrundfondens midler skal anvendes. Som det vigtigste, mener vi, at vores skolerenoveringer skal gennemføres som planlagt, måske endda lidt hurtigere end planlagt. Som det næstvigtigste, at vi skal foretage den længe tiltrængte renovering, og måske udvidelse af svømmehallen ved Søndre Skole. Og som det tredje-vigtigste, skal vi følge op på det spændende projekt, der ligger for udvikling af Åbyen. Og hvis vi forsætter med at prioritere, skal den sidste del af skolerenoveringerne, vi udelukkede i første omgang, gennemføres. Vi er også nogle der har den opfattelse, at aktiviteterne på havnen inden længe vil kræve, at den planlagte omfartsvej/tilkørselsvej til havnen etableres, så der bliver rigeligt bud efter kommunens evne til selv at finansiere investeringer via Sommerhusgrundfonden.
Vi skal nemlig huske på, at Sommerhusgrundfondens midler indgår i kommunens kassebeholdning, og medvirker til, at vi kan agere som selvstændig kommune, uden risiko for at ministeriet sætter os under administration. Og sommetider undrer vi os over den iver socialdemokraterne har med at få brugt Sommerhusgrundfondens midler, når vi nu ved hvor store modstandere de var, da det skulle besluttes at sælge grundene og lade kapitalen tilgå kommunen.

Med venlig hilsen
Svend Brandstrup Hansen
Viceborgmester og
gruppeformand for
Venstre i Grenaa Byråd

Kilde: grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam