En konservativ politiker imødegår hér det ovenstående brev. Han skriver:
”Amternes fremtid er særdeles usikker med udsigten til et nyt kommunalt landkort uden amtsgrænser. Derfor må man nødvendigvis være særdeles skeptisk, når det gælder udviklingen af den elektroniske patientjournal.
Det står klart, at projektet har haft uforholdsmæssige økonomiske konsekvenser, hvorfor amtsrådsmedlemmerne slår et slag for, at projektet kun kan videreføres, hvis det kan bruges i en evt. ny region med et stærkt begrænset merforbrug af omkostninger.
Sagen vidner indtil videre ikke om sundt politisk lederskab.
Tværtimod.
Hvis amtspolitikerne havde vist vilje til at give Århus-regionen den bedst tænkelige fremtid – så havde man aldrig søsat projektet.
Som borger i et demokratisk samfund, hvor amtet lever på myten om nærdemokrati, så bør det kunne forventes, at der på bedst mulig måde sættes fokus på hensigtsmæssig problemløsning i sundhedsvæsnet, da området er i rivende udvikling med flere og flere omkostningstunge poster. Det handler om at sætte sundhed i centrum.”
Skrevet af den konservative folketingskandidat, Ole Esmark fra Århus, i Århus Stiftstidende søndag d. 4. april
Kilde: Århus Stiftstidende
Rex