En mand kritiserede forleden dag LO i Randers for deres aktive støtte til idéen om én stor kronjysk kommune med Randers som centrum. Men allermest pegede han på de negative konsekvenser for demokratiet, der efter hans opfattelse ligger i enhver sammenlægning. Det bliver der svaret på i det følgende:
”Hans Ørsted skriver i tirsdagsavisen om sine bekymringer for bl.a. demokratiet i en større kommune og mener i det hele taget, det var forkert, at LO Randers udtalte sig til fordel for en storkommune.
Tiderne skifter. Landsbyen og sognet er ikke længere udgangspunktet for familiernes forsørgelse, uddannelse, kultur og indkøb.
Selvfølgelig er demokratiet vigtigt, men skal familien fra Mejlby, hvis børn måske går på handelsskolen og teknisk skole i Randers, arbejder samt benytter de kulturelle og indkøbsmæssige faciliteter i byen, ikke have indflydelse på sammensætningen af byrådet i Randers?
Der vil være mange fordele ved at kommunerne slår sig sammen, og at vi derved styrker området som et kraft- og udviklingscenter, der kan fastholde og tiltrække arbejdskraft og virksomheder.
Velfærden kræver, at kræfterne samles!”
Skrevet af Henrik Leth fra Metal Randers i Randers Amtsavis torsdag d. 3. juli
Kilde: Randers Amtsavis
Rex