Vi har tidligere bragt debatindlæg om Dansk Folkeparti og racismeparagraffen, og hér er så endnu ét:
”Lederen af Dansk Folkeparti er så utilfreds med Højesteret, at hun nu har erklæret domstolen krig. Højesteret har nemlig afsagt en dom, som Pia Kjærsgaard ikke kan lide. Hun har tabt sagen mod EU-modstanderen Karen Sunds, der har kaldt Kjærsgaards udtalelser for racistiske.
Højesteret har givet Karen Sunds ret i, at det kan man godt kalde folkepartilederens unuancerede udtalelser om muslimer på et landsmøde. Det har gjort Dansk Folkeparti så harm, at lederen har sat navn på de højesteretsdommere, som hun er utilfreds med. De, der nu kritiserer Pia Kjærsgaard for at forbryde sig mod den demokratiske tredeling af magten, får selvfølgelig også kniven. Om professor dr. Jur. Henning Koch siger hun f.eks. i Politiken, 1/7: »Han har været efter mig og Dansk Folkeparti flere gange«. Samtidig har hun krævet hele ledelsen af Dansk Sprognævn fyret, fordi den har udtalt sig om ordet racismes foranderlige betydning. Alle, der synes kritiske over for Dansk Folkeparti, forsøger partiet at lægge for had.
Berufsverbot
Man går konsekvent efter personer og institutioner. For et år siden var det Center for Menneskerettigheder og specielt dets leder, Morten Kjærum. Forleden var det flertallet i Dansk Magisterforening, som kulturordfører Louise Frevert i JP nærmest beskyldte for at være skadelige, fordi de var venstreorienterede: »Det er betænkeligt, at et venstreorienteret miljø med rødder tilbage til 68-oprøret præger de unge i skolerne. Den politiske observans burde følge tendensen i samfundet, og lige nu har vi altså en borgerlig regering.« (JP 20/6). Frevert efterlyser med andre ord berufsverbot i uddannelsessektoren.
Den samme tendens viser sig i partiets mediepolitik. En af Dansk Folkepartis åndelige ledere, Søren Krarup , som tidligere sad i DR's bestyrelse, har gentagne gange beklaget sig over den politiske observans i DR's programflade og erklæret, at »DR har karakter af et broderskab af propagandistiske journalister«. (JP 14/3)
Det er således både mediernes og domstolenes uafhængighed, men også enhver kritiker af den herskende ideologi, som sættes under pres. Desværre ikke kun af Dansk Folkeparti. Som et af sine første tiltag nedlagde regeringen en række råd og nævn. Den officielle begrundelse var, at man ville fjerne fedtlaget. Senere kom statsministerens reelle begrundelse, nemlig at »denne gruppe af eksperter altid støttede venstrefløjen og altid var i opposition til os.« Med andre ord: Munden skulle lukkes på kritikerne.
Farlig udvikling
Behøver jeg at sige, at dette er en meget farlig udvikling for demokratiet, hvis styrke netop måles på dets evne til at give kritikken mæle? I Danmark har vi således gennem mere end 100 år givet statspenge til mennesker og institutioner for at kritisere magten. Vi har ment, at forudsætningen for demokratiet var, at magten blev holdt i ave. At den kunne tales midt imod. Af frie oplyste borgere, af medier og selvfølgelig af domstolene.
Det er grundlaget for den demokratiske retsstat, som et flertal i Folketinget under ledelse af Dansk Folkeparti, sætter under pres. Dette afspejler sig også i lovgivningen.
Hvem protesterer?
Før sommerferien vedtog regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne (!) den såkaldte rockerlov, som bl.a. betyder, at en anklaget ikke længere har ret til at kende alt anklagemyndighedens materiale i sin sag, og at vidner imod en ikke behøver at identificere sig, men kan bruge falsk identitet.
Hidtil har vi betragtet det som et ufravigeligt krav, at de to parter i en retssag skulle have adgang til det samme bevismateriale, og at vidner mod en skal være identificeret, så man kan forsvare sig. Kun på den måde undgår vi, at uskyldige dømmes. Domstolene, herunder højesteretsdommere, har af samme grund taget stærkt afstand for den lovgivning. Enkelte har oven i købet sagt, at de ikke vil bringe lovens redskaber i anvendelse, fordi de ikke kan forenes med almindelige retsprincipper.
Vi er i gang med at udvikle et samfund, hvor ordet og brødet forsøges taget ud af munden på kritikerne. Hvor lovgiverne sætter sig over domstolene. Hvor medierne forsøges ensrettet. Hvor vilkårlighed og manglende gennemsigtighed i lovgivningen truer borgernes retssikkerhed.
Hvornår råber borgerlige, anstændige politikere vagt i gevær?”
Skrevet af Elsebeth Gerner Nielsen, folketingsmedlem, Det Radikale Venstre, Vejle Amt, i Jyllands Posten d. 3. juli
Kilde: Jyllands Posten
Rex
05/05 2023
