|
Én af stifterne af Præsteinitiativet føler sig på det seneste bekræftet i dét, hun efterhånden har sagt i flere år, nemlig at den danske udlændingepolitik er for skrap. Og der er faktisk en åbning i lovgivningen for at give humanitært ophold i særlig tilfælde, selvom integrationsministeren benægter dette:
”En 15-Ã¥rig dreng var pÃ¥ nippet til at bive udvist til borgerkrig pÃ¥ Sri Lanka. En mor er blevet udvist fra sine smÃ¥ børn og sin mand (med arbejde hér i Danmark) til et borgerkrigshærget Kosovo, hvor hendes mand ikke kan fÃ¥ arbejde. En mor skal udvises til Tyrkiet fra sin mand og sine to børn i Danmark, skønt hun er lammet og ligger i hospitalsseng.
Den umenneskelige udlændingepolitik river familier fra hinanden og ødelægger menneskeliv. Kun få af disse skæbner når frem til avisspalterne, så er der måske håb for, at lige netop deres sag bliver løst.
Forfærdeligt! Selv udvisningsministeren indrømmer indirekte, at det er forfærdeligt, men bedyrer straks derpÃ¥, at hun ikke kan – eller vil? – føre ”sympatipolitik”.
Nej, vi er helt klar over, at det er Udlændingelovgivningen som helhed, det er galt med. Så galt, så Danmarks umenneskelighed nu står tydeligt udstillet i avisspalterne hver dag.
Der er altsÃ¥ ingen ”sympatiparagraf”, hedder det fra ministeren. Men deri tager ministeren fejl!
Sympatiparagraffen hedder humanitært ophold, som kan gives ”til en udlænding, der (….) befinder sig i en sÃ¥dan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.” (Bekendtgørelse af Udlændingeloven, § 9, stk. 1). Ministeren har selv været sÃ¥ venlig at sende mig bekendtgørelsen.
Hvor længe skal de fuldstændigt magtesløse børn, mødre og fædre betale for danskernes fremmedangst? Hvor ondt kan det blive?”
| 
05/05 2023
