Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vakuum-mad... NEJ TAK!



Vakuum-mad... NEJ TAK!

Jeg havde en god drøm forleden nat. Jeg drømte, at Grenaa beholder sin nuværende madordning. God og veltillavet mad, som vor mor lavede den. I Ældrecentret Posthavens café kan man købe en lille eller en stor portion veltillavet varm mad. Eller en frokost, som består af et stykke kød eller fisk med masser af lækre sprøde grøntsager og et godt stykke brød til. Der sidder man så og nyder den gode mad i hyggeligt selskab med andre ældre, og taler om mangt og meget. Der er altid en hjælpende hånd i nærheden - enten af de søde damer i køkkenet, eller af andre i caféen, til at skære kødet ud, hente et glas vand og/eller komme fra rollatoren og over til en stol. Livskvalitet er god mad og et godt samvær med andre, så kan der nemlig spares på læge- og sygehusudgifter, har Århus-lægen Kate Runge udtalt.

Den oplevelse det er at dufte mad, når man er sulten, vil man berøve os ældre. At få vakuum-mad til en uge ad gangen svarer til at få serveret »flymad« hver dag. Alle som har prøvet det ved, at det ikke just er nogen kulinarisk oplevelse, som fremmer appetitten. Hvis det nu ender med vakuumpakket mad, hvem skal så købe mikroovnene til de ældre? Tør de ældre overhovedet røre ved disse mikroovne. Hvem fjerner vakuum-indpakningen fra maden, hvis de ældre har svage eller gigtplagede hænder? Nogle har måske svagt syn, og kan ikke se godt nok til at indstille mikroovnen korrekt, så maden bliver uspiselig. Der er ingen hjælp i nærheden, hvis noget skulle gå galt. Kommer der én fra hjemmeplejen og varmer maden, hvis den ældre ikke tør eller selv kan bruge ovnen? Hvis ja, så skal der jo bruges en del medarbejdertimer på det. Hvad har man så sparet på ordningen? Ingenting!

Forskere i USA er endnu ikke færdige med en undersøgelse af, hvor skadelige mikrobølgerne måske er. Gud bevare os ældre og den nuværende madordning i Grenaa og Nørre Djurs kommuner.

Med venlig hilsen
Poula Jensen
Bruger af caféen i Posthavecentret


Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam