Vi har hidtil været i den heldige situation at kunne klare os selv uden hjælp. Men da min kære mand i sit 91. år blev alvorligt syg, henvendte jeg mig til Violskrænten uden af have kendskab til hvad der fulgte. Øjeblikkelig kom man og tog et overblik over behovet, og straks blev der etableret hjælpemidler og en skare af hjælpere trådte til døgnet rundt. Imponerende.
Kommunikationen fungerede indbyrdes mellem hjemmehjælpere, sygeplejersker og læge.
Ikke alene var alle dygtige og professionelle, men hvad vi satte stor pris på var, at de kom med et smil på læben, så det gav en positiv stemning. Samtidig var de hensynsfulde og kærlige.
Der kunne komme mange forskellige, men der var en flok, som var gennemgående, og som vi næsten syntes, vi kom i familie med og kom til at holde af. Der var mange, vi kunne fremhæve, og fx én som endda på sin fridag smuttede ind for at se, hvordan det gik. I det hele taget var alle omsorgsfulde og kærlige når det kneb. Uden deres hjælp havde det ikke været muligt at opfylde min mands ønske om at blive hjemme til det sidste. Jeg er dem dybt taknemmelig. Jeres arbejde må ikke være let, men I gør det flot. |