Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kærnehuset er et stort aktiv for kommunen!



Kærnehuset er et stort aktiv for kommunen!

Efter at jeg har læst Norddjurs Kommunes effektivitets- og spareforslag for 2007 og overslagsår, er jeg blevet bekymret for plejen i Kærnehuset i Posthaven. Jeg vil gøre opmærksom på, at beboerne her hører til de allersvageste demente mennesker, der skal hjælpes med alt.

Jeg er kommet i Kærnehuset i de 6 år, som min kone har været der - og stadig opholder sig som beboer med demens. Talrige gange har jeg set beboere fra andre plejehjem flytte dertil - urolig, nervøse og utilnærmelige - efter kort tid er faldet til ro. Det skyldes for det første tryghed i et overskueligt miljø, samt et unikt personale, der er fagligt og menneskeligt gearet til opgaven. Kærnehuset er et virkelig godt tilbud for disse beboere. Mange rygter verserer i øjeblikket. En lukning vil være katastrofal for beboerne, og man vil mangle et specialtilbud for demente. Anbringes disse blandt andre plejehjemsbeboere, vil det være til gene for begge parter. Jeg håber, at Sammenlægningsudvalget vil se med milde øjne på Kærnehuset. Det er vore allersvageste borgere, der i deres sygdom fortjener den allerbedste pleje.

Med venlig hilsen
Henning Jakobsen
Formand for Kærnehusets Pårørenderåd



Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam