|
Da jeg i onsdags fik at vide, at Kaj Ahrendt var død, blev jeg ked af det. Og det bliver man, når et menneske der har betydet meget for en, ikke længere er der.
Jeg tror mange af os har nogle mennesker, som har spillet en særlig og vigtig rolle i de unge år. Mennesker, som tog sig tid til at diskutere med en. Mennesker, som med klare holdninger og stærke erfaringer, formåede at sætte sig spor i et ungt menneske. Mennesker, som i egen gerning viste, at man sagtens kan leve sit liv i overensstemmelse med det livssyn, der gives udtryk for.
At lære et menneske at kende i sine unge år, hvor solidaritet var mere end ord og at retfærdighed kræver kamp - også i hverdagen - er et umådeligt stort gave. Og ikke mindst at have et sted, hvor der altid var kaffe på kanden, højt til loftet og tid til samvær, var dejligt.
Derfor blev jeg ked af det, da Ruth fortalte mig, at Kaj var død. For netop sÃ¥dan et menneske var Kaj og netop sÃ¥dan et hjem har Kaj og Ruth vist mig findes, i mine unge Ã¥r. Beskeden fra Ruth fik filmen om de gode Ã¥r i 70’erne som ung DSU-er i Grenaa til at spille i mit hoved. Der var i Grenaa et par stærke socialdemokratiske hjem, hvor vi unge kom sÃ¥ ofte, at de blev vores andet hjem. Kaj og Ruths hjem var et af dem.
Det er en rigtig socialdemokrat, der nu ikke længere kan kæmpe med os andre. En fagforeningsmand, en oplysningsmand og en partimand, der i hele sit voksne liv passede sin gerning som bager fra den tidlige morgen og med nogle timers søvn over middag, brugte eftermiddag og aften i det fællesskab, som arbejderbevægelsen er.
Altid et friskt hej, når vi mødtes på gaden. Altid et varmt smil, når døren blev åbnet. Altid en præcis mening om, hvad vi nu skulle gøre med Danmark, med Grenaa, med Socialdemokratiet, med fagbevægelsen og for den sags skyld også med os selv som mennesker. I Kajs menneskesyn var retten til at mene og evnen til at stå sammen blandet meget fornemt.
Med disse ord vil jeg gerne hylde en af de tusinde af hverdagens helte, som skal have æren for det Danmark vi i dag lever i og takke fordi jeg lærte et så fornemt menneske at kende på det helt rigtige tidspunkt som ung, engageret og søgende ung socialdemokrat. At Kaj ikke længere kan deltage i arbejdet, forpligter vi andre til at fortsætte og ikke mindst finde evnerne til at kunne åbne sig for den unge generation. Æret være Kaj Ahrendts minde.
Jan Petersen
Socialdemokratisk folketingsmedlem |
05/05 2023
