Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Har vi brug for andet end breddeidræt?



Det kommer så sandelig an på, hvordan man læser ordet breddeidræt. Jeg vil gerne, at man læser ordet på den måde, at man både tænker på eliten og på motionisten - og ikke mindst handicapidræt. Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark skal have det hele, og det ved vi jo alle, at vi har. Vi har nogle topidrætsfolk, som vi sender rundt i hele verden som ambassadører for DK. Og 90% af dem gør det utrolig godt, f.eks Morten Olsen, Michael Laudrup, Peter Gade, Tom Kristensen, verdensholdet i gymnastik, ja listen er uendelig, så kære Henrik jeg er ikke til enten/eller, jeg er til både/og. Uenigheden opstår nok, når vi skal til at finde eliten. Havde vi været bedre købmænd på Djursland end i Århus, var der ingen tvivl om, at Århus Havn havde ligget i Grenaa, med masser af aktivitet til følge. Og du skal ikke bilde mig ind, at et nyt fodboldarena/ håndboldgigantium vil være med til at øge aktiviteten i den nye kommune. Nej, vi skal den anden vej rundt, skabe nogle gode stabile arbejdspladser uden om det offentlige, der kan tjene nogle penge. Så er der ingen tvivl om, at der vil falde sponsorater eller reklamekroner af. Men det offentlige skal ikke bruge mine skattekroner til at anlægge pompøse græsplæner eller parketgulve med tribuner. Lad dem gøre det, der har råd til det.
Du nævner Randers og Superligaen. Jeg har stor respekt, for at Randers er nået så langt. Det er rigtig godt gået, men jeg synes, det er synd for Randers, at du nævner Stig Tøfting i den forbindelse, for jeg mener, at han hører til blandt de 10%, vi godt kunne have været foruden som ambassadører for DK. Jeg har i øvrigt aldrig påstået, at man i dag dræner klubberne for gode idrætsudøvere. Min konklusion var, at DK ikke er større, end at vi til enhver tid nok skal finde de talenter, der er her i landet.
Men at lave en elitesatsning på Norddjursland - med et så tyndt et befolkningsgrundlag - er at stikke blår i øjnene på de idrætsudøvere, der ligger 2 skridt under eliten. Halvtidsproffer er og bliver aldrig nogen god løsning for dem, der er på den vogn, da det tit og ofte går ud over deres uddannelse.
Og så til allersidst nævner du pressen. Det skuffer mig i den grad, at du vil lefle for dem. Da jeg mener, at pressen er syg, desværre alvorligt syg. Der er da ikke noget bedre end at se en rigtig god fodboldkamp i TV (det gør jeg faktisk af og til), men at man skal bruge en time både før og efter kampen (som regel i den bedst sende tid) til eksperter, er spild af licenspenge. Journalister har ikke en pind forstand på idræt. Som eksempel kan jeg fortælle om en lille oplevelse på et gymnastikhold, hvor en kameramand havde forvildet sig helt ind på holdet, så gymnasterne ikke kunne udøve deres idræt. Hvordan ville situationen have været, hvis nu kameramanden havde stået i vejen inde i feltet ved et hjørnespark, så angriberen blev forhindret i at score...? Kort og godt; pressen har fået alt for meget magt over idrætten. Det skulle vi gerne have lavet om på, så det er os ledere der bestemmer og ikke pressen. Husk det er bredden, der skaber eliten, længe leve dem begge.

Med venlig hilsen
Svend Ã…ge Jellesen
Ørum Kærvej 8
8586 Ørum Djurs

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam