Venstres skatteordfører maner i det følgende til besindelse m.h.t. at begynde at sænke skatterne, som det ellers er ønsket fra forskellige sider:
”I Venstre ønsker vi at føre en skattepolitik, som tager bestik af de fremtidige udfordringer i stedet for blot at give borgerne en kortsigtet éngangs-gevinst.
Skattestoppet giver borgerne en grundlæggende tryghed i deres privatøkonomi. Både husholdninger og virksomheder skal kunne disponere i tillid til gældende regler og uden at frygte uforudsete skatteoverraskelser til enhver højtid.
Der har i den seneste tid været en del debat om, hvor og hvornår det kunne blive aktuelt at gennemføre skattelettelser.
I Venstre er vi bestemt tilhængere af skattelettelser. Vi mener, de bør målrettes arbejdsindkomst for således at gøre det mere attraktivt at deltage på arbejdsmarkedet. Imidlertid giver det ikke megen mening at diskutere skattelettelser, hvis der ikke er nogen penge at gennemføre skattelettelser for.
Det er måske forståeligt, at der er nogle, når under det nuværende opsving med overskud på de offentlige budgetter kan forledes til at tro, at der må være masser af økonomisk råderum til skattelettelser.
Sådan hænger virkeligheden bare ikke sammen. For en stor dels vedkommende afspejler overskuddene stigende afkast på danskernes pensionsopsparing og en høj oliepris, ligesom den stærke konjunktur-situation i sig selv bidrager til et større overskud.
Skattelettelser skal gennemføres med omtanke, så de har en langsigtet positiv effekt på dansk økonomi.
Dermed kan vi sikre os, at vi ogsÃ¥ fremover kan finansiere velfærdssamfundet og nyde godt af et velstÃ¥ende samfund.”
Skrevet af V-skatteordfører Kim Andersen i Randers Amtsavis d. 30. juni
Kilde: Randers Amtsavis
sof