Som det er fremgået af lokalpressen på det seneste, har de siddende borgmestre droppet planerne om at få undersøgt alle aspekter af det længe nærede ønske om at gøre Kolindsund til vådområde. Det skriver 3 af Kolindsunds Venner følgende om i dag:
”Foreningen Kolindsunds Venner er dybt skuffede over dén mangel pÃ¥ seriøsitet, som de tre borgmestre og kommunalbestyrelser i de gamle kommuner Nørre Djurs, Midtdjurs og GrenÃ¥ har vist i sagen om de søgte midler til udredning af mulighederne for udvikling af Kolindsund.
Oprindeligt søgte de penge med dét formål at undersøge mulighederne for gendannelse af Kolindsund, men nu har de stukket halen mellem benene. Kolindsunds Venner ville godt have været med til at undersøge denne sag, men nu, hvor kommunerne har ændret konceptet, trækker vi i Kolindsunds Venner igen i arbejdstøjet med at søge penge til afholdelsen af en stor konference om Kolindsunds fremtid.
For den er meget vigtig for Djursland og omegn. Hensynet til alle de andre interessenter i sagen – borgerne, de grønne organisationer, naturbruger-interesser, erhvervsorganisationer og fagbevægelsen – er sat fuldstændig ud af kraft i processen, hvor man har bøjet sig for 15 bondefamiliers følelsesmæssige binding til deres jord.
Borgmester Gert Schou i Grenå har været et alt for samarbejdsvilligt gidsel i denne sag. Ingen tvivl om dét. I Kolindsunds Venner mener vi selvfølgelig, at der skal tages hensyn til folk. Men når der er blevet lukket fabrikker i Grenå, har ingen spurgt de ansatte, hvor de skulle gå hen efter fyringsdagen. Når der skal bygges motorveje eller lignende, er der ikke nogen, der spørger grundejerne. Huse bliver revet ned, og erstatning udbetales. Det er en betingelse for vores samfund, at store samfundsmæssige interesser går frem for den lille personlige dagsorden.
Og i Kolindsunds Venner mener vi, at kun dét, at sundbøndernes store indflydelse i partiet Venstre på Djursland kan forklare, at borgmestrene har accepteret deres veto mod Kolindsund-høring og efterfølgende proces hen mod udvikling af Djurslands naturressourcer.
Det kommer som en overraskelse for os, at sundbønderne pludselig ændrer dén position, som de havde indtaget i forbindelse med kommunalvalget. En position, hvor det vigtige var, at samfundet havde det godt, og at de ville have tilfredsstillende erstatninger. Nu er vi tilbage til Start. Sundbønderne skal ikke have noget vand – koste hvad det vil.
Vi vil på alle måder forsøge at etablere en konference om sundets fremtid, som kan bringe lys i øjnene på folk. Vi mener, at Djursland har brug for et Kolindsund som indre kystlinie. Det er det eneste parameter, der peger mod vækst i et udkantsområde. Med bosætning, turisme og erhvervsudvikling til følge.
Vi vil opfordre alle vennerne af den store sø om at komme frem og give deres støtte. Der er et flertal af politikere i det nye Syddjurs byrÃ¥d, der vil søen. Der er ogsÃ¥ stærke kræfter i den nye Norddjurs Kommune, som vil frem. Lad os samles og komme i gang med at sætte Djursland pÃ¥ landkortet!”
Skrevet af Jesper Nielsen, Thøger Pauli og Mårten Breum fra Kolindsunds Venner i Randers Amtsavis d. 28. juni (og fork. af red.)
Kilde: Randers Amtsavis
sof