Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Et svar til Ole Serwin

Da jeg ikke har læst Jørgen Lunds indlæg i Grenaa Bladet, vil jeg undlade at kommentere det. Men jeg kan forstå på det lidt forvirrede indlæg, Ole Serwin havde i bladet d. 16/5, at det havde noget med sygehuslukningen at gøre.

Det, der dengang var det store og meget væsentlige spørgsmål i debatten, var vores beredskab her yderst på Djursland. Der ville være meget langt til et sygehus, når og hvis uheldet skulle ske. Her var svaret fra de politikere, der var med i beslutningsprocessen, at en lægebil placeret i Grenaa i dagtimerne og i Kolind i nattetimerne, ville give et lige så godt beredskab. Og efter de tilbagemeldinger jeg har fået fra borgere, der har haft brug for akuthjælp, har de været overordentlig godt tilfreds. De bliver nu visiteret direkte til det hospital, der har ekspertisen inden for det område der er behov for. Uden at skulle turen omkring Grenaa Sygehus.
Når jeg ikke var med i hele beslutningsprocessen vedr. neddroslingen af Grenaa Centralsygehus, var det ikke, som Ole Servin udlægger det, fordi JEG erklærede mig inhabil. Det kan jeg ikke selv. Men da jeg den 4. september 2002 var til møde i sundhedsudvalget, og fik orienteringen om de nedskæringer, der ville ramme Grenaa Centralsygehus, gjorde jeg udvalget opmærksom på, at min kone var ansat på sygehuset. Hun ville dermed blive involveret i den personaleomlægning og mulige afskedigelser, der derfor ville ske på sygehuset. Derfor blev det af amtets jurister vurderet, at jeg ikke måtte være med i beslutninger, der kunne komme til at berøre min kones ansættelsesforhold. Og amtsrådet traf derfor beslutning om, at jeg var inhabil. Og denne beslutning blev senere bekræftet af indenrigsministeren, da jeg ankede den hertil.
Men kære Ole Serwin, jeg er ikke inhabil mere, og har været med til at bevillige penge til yderligere aktivitet til Grenaa, men også til Odder Sygehus.
Og så tror jeg da ellers, at vi skal være glade for, at vi har fået et koncept som det, der er kommet i Århus Amt med Grenaa, Odder og Samsø sygehuse som nærsygehuse, med de aktiviteter der er her, inden regionerne kom. Jeg er bange for, at der vil ske mange lukninger i de andre amter, når sygehusstrukturen kommer op til debat. Her er jeg glad for, at vi i Grenaa har fået valgt to repræsentanter ind i regionen.

Med venlig hilsen
Bent Mikkelsen
S-medlem af
Ã…rhus Amts
Sundhedsudvalg
Kløvervang 10
8500 Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam