Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Ingen grund til socialdemokratisk klynkeri

Dansk Folkepartis medlem af det kommende byråd i Norddjurs Kommune har skrevet følgende kommentar i anledning af dén utilfredshed med udligningsreformen, som lokale S-folk har givet udtryk for:

”Den ansvarlige økonomiske politik, som føres af regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti, kommer borgerne nu til at kunne mærke direkte. Ikke mindre end 21 millioner kroner kommer skatteyderne i Norddjurs Kommune til at mærke i form af skattenedsættelse.
Udligningsreformen giver derudover et ekstra tilskud på 9 millioner kroner, hvilket er meget fint i forhold til, hvad andre kommuner får tildelt.
Det står slet ikke så slemt til, som Socialdemokraterne gør det til. I sammenlægningsudvalget for den ny Norddjurs Kommune ville Socialdemokraterne have, at alle partier i udvalget skulle skrive under på en henvendelse til regeringen, om at man i Norddjurs Kommune er bekymrede for fremtiden. Dansk Folkeparti kunne ikke være medunderskriver af et sådant brev. Dansk Folkeparti er ikke valgt ind i Norddjurs Kommune for at føre socialdemokratisk politik. Vi mener heller ikke, fremtiden ser så sort ud, som den gøres til.
Det er da helt klart, at man kan lave en ønskeseddel så stor, at man ikke kan betale sig ud af den, og det er lige netop det, Socialdemokraterne er i gang med. Nøjagtig som med Socialdemokraternes udspil til velfærdsreformen - mange ønsker og intentioner, men ingen plan om finansieringen.
Fremtiden for Norddjurs er de store rationaliseringsgevinster, sammenlægningen af de tre kommuner Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og det halve af Sønderhald vil give, og det skal udnyttes.
Dansk Folkeparti har været med til at vedtage en jobgaranti for de berørte ansatte i kommunerne, den garanti stÃ¥r vi ved. Men pÃ¥ sigt bliver vi nødt til at se pÃ¥ den offentlige sektor og reducere ved naturlig afgang og rationelle placeringer i systemet, hvilket vil være med til at give os nogle af de gevinster, der var planen med kommunalreformen.”
Skrevet af Bent Andersen, Havnevej 53, Grenaa, medlem af Grenaa Byråd og S.U. Norddjurs for Dansk Folkeparti, i Randers Amtsavis d. 1. maj

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam