Efter at have fÃ¥et ret i deres pÃ¥pegning af en forkert sagsbehandling i en udvisningssag, er folkene bag ”Præsteinitiativet” blevet spurgt om, hvorfor de ikke holder sig til at kæmpe for de kristne flygtninge. Hertil svarer én af initiativtagerne:
“Lørdag før palmesøndag var der fest pÃ¥ bodegaen "Vores sted" i Havndal. Byens borgere fejrede sammen med støttegruppen for Tina Soosaipillai, at hun lige op til jul omsider fik en opholdstilladelse for en længere periode - med udsigt til næste gang at kunne søge om varigt ophold.
Integrationsministeriet tog altså fejl, da det to gange gav afslag til Tina og beordrede udvisning, skønt hun og hendes mand, Anton, har to små børn. Vi tør næsten ikke tænke på, hvad der var sket med familien, hvis ikke parrets advokat og støttegruppen havde haft held til at argumentere mod Integrationsministeriets påstand om, at Anton Soosaipillai var ude af stand til at forsørge sin kone.
I de samme dage blev jeg flere gange stillet spørgsmålet, om det ikke var en fejl, at "Præsteinitiativet" kritiserede stramningerne i asylpolitikken generelt. Var det ikke mere nærliggende, om "Præsteinitiativet" havde nøjedes med at tale de kristne flygtninges sag?
Familien Soosaipillai i Havndal er en kristen familie. Anton Soosaipillai flygtede i sin tid fra borgerkrigen på Sri Lanka. Tina Soosaipillai kom senere hertil gennem familiesammenføring. Kunne man forestille sig, at en udvisning af Tina ville have været mindre katastrofal for familien, hvis de havde været muslimer? Kunne det tænkes, at de to voksne havde kunnet planlægge en tilværelse for Tina alene på Sri Lanka, mens Anton og de to små børn boede i Havndal - blot de havde været muslimer? Eller at Anton havde kunnet passe sine dengang tre job (industriarbejde, pizzeria og bodega) og være alene-far for sine børn, hvis han bare havde været muslim?
Det er naturligvis en grotesk tanke. Familiens forhold ville ikke være anderledes, om de havde været muslimer eller tilhørt en anden tro. At splitte familien var forfærdeligt, uanset hvilken religion de har.
Flygtninges behov for beskyttelse og en families ret til at kunne leve et familieliv er ganske uafhængigt af, hvilken religion de har.
I disse år forsøger de danske myndigheder at knibe sig uden om flygtninges ret til asyl, når de er flygtet fra forfølgelse, fængsel, (endda tortur!), krig, borgerkrig, etnisk udrensning. Denne afvisningspolitik rammer hårdtprøvede, ofte syge mennesker, både kristne, muslimer og andre religiøse grupper.
I denne påske kom der endelig fokus på de umenneskelige forhold i asylcentrene. Jeg tror, at danskerne blev rystet, da de så, hvilke resultater de kyniske stramninger af asylpolitikken har.
Og jeg tror ikke et øjeblik, at de danske tv-seere spurgte sig selv, om de børn eller voksne, de sÃ¥, nu var kristne, muslimer eller sikher. Endelig sÃ¥ mange danskere nemlig, at disse flygtninge var: Mennesker.”
Skrevet af Bodil Hindsholm Hansen,
Sognepræst, medstifter af "Præsteinitiativet",
Udbynedervej 16, Havndal, i Randers Amtsavis d. 25. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof
05/05 2023
