Regeringen kender ikke sin besøgstid med hensyn til de stigende muligheder for dansk eksport på miljø- og energiområdet. Det mener i alt fald socialdemokraternes miljøordfører. Han gør opmærksom på, at bevillingen til forskning ikke er tidssvarende efter hans opfattelse:
Danmark står over for en lang række udfordringer på energiområdet. Vi skal forbedre miljøet og klimaet. Oven i dette skal vi sikre forsyningssikkerheden, når olieeventyret i Nordsøen svinder hen. Heldigvis kan vi glæde os over det enorme vækstpotentiale, som danske energivirksomheder bliver mødt med på det globale marked. Problemet er desværre, at regeringen mangler mod og vilje til at udnytte de åbenbare muligheder.
Globaliseringen og den store fremgang i den internationale velstand har skabt et kæmpe og konstant voksende marked for nye teknologier på energiområdet. Tal fra energiindustrien underbygger denne tendens. Den danske vareeksport af energiprodukter er vokset fra cirka 17 mia. kr. i 1996 til cirka 35 mia. kr. i 2004. Det svarer til en stigning på cirka 100 procent. Til sammenligning kan nævnes, at den samlede danske vareeksport i samme periode kun har haft en stigning på 52 procent. Noget tyder på, at en hidtil uset og voksende international efterspørgsel efter energieffektive produkter, vind, isolering m.m. har bidt sig fast. Det skal udnyttes, og det kræver en målrettet og langsigtet investering i energiforskning, demonstration og markedsmodning af energiteknologi.
De nyeste undersøgelser fra det Internationale Energi Agentur viser, at de danske statslige bevillinger til forskning og udvikling på energiområdet har været faldende over en årrække. Hvor tilførslen af offentlige midler i 1990 udgjorde 0,03 procent af bruttonationalproduktet, er dette tal i dag faldet til 0,01 procent af bruttonationalproduktet. Udviklingen bliver endnu mere foruroligende, når man samtidig kan se, at lande som Sverige og Irland prioriterer deres midler anderledes - til fordel for energiområdet. Det er helt afgørende, at vi får vendt udviklingen hurtigst muligt, så vi ikke sakker bagud i den internationale konkurrence. Mængden af offentlige midler, som bl.a. via Finansloven tilføres energiforskningen, skal tilbage på 0,03 procent af bruttonationalproduktet - og gerne højere. Eksempelvis er de samlede statslige bevillinger til energiforskning blevet reduceret fra 646 mio. kr. i 2000 til 147 mio. kr. i 2005. Det svarer til en samlet reduktion på mere end 75 procent. I samme periode er indtægterne fra Nordsøen steget med 20 mia. kr.
Det er Socialdemokratiets opfattelse, at Danmark skal være på forkant med morgendagens behov og turde foretage investeringer, der sikrer Danmark en førende plads på det internationale energimarked. En velfungerende og blomstrende dansk energisektor kan bidrage positivt til den samlede samfundsøkonomi i form af øget beskæftigelse og større indtjening. Det siger sig selv, at vi ikke skal tøve - men turde!
Kilde: Skrevet af Torben Hansen,
rex
05/05 2023
