Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vi får en statsstyret kontrolskole!

En repræsentant for Danmarks Lærerforening uddyber i dag dén massive kritik, der på det seneste er regnet ned over Bertel Haarders nye folkeskolelov. Hun mener ligesom andre brevskrivere før hende, at det uvægerligt vil føre til alt for stort fokus på de omdiskuterede test i den daglige undervisning:

Tanken om skolen for livet er Grundtvigs. Det er den tanke, den danske folkeskole hidtil har bygget på. Med det netop indgåede forlig om folkeskolen er der lagt op til en anden folkeskole. Formålsparagraffen ændres. Der indføres en række nationale test fra anden klasse til ottende klasse. Testresultaterne skal danne grundlag for en national præstationsprofil, som kommunalpolitikere, skolebestyrelse, ledere, lærere og forældre kan og skal måle henholdsvis skolen og den enkelte elev op mod.
Er det vigtigt, at danske elever klarer sig godt fagligt og kan bruge deres faglige kundskaber til en videreuddannelse? Ja, det er vigtigt!
Men ambitionen for danske elevers faglige niveau er større end den faglige paratviden, der kan måles i en test. Danske elever er i udlandet kendt for at kunne anvende deres faglige kundskaber i nye sammenhænge. Danske elever kan samarbejde. Så: Ja til deres faglighed, der kan bruges.
Vi risikerer at få: Faglighed, som det der kan måles og vejes.
Kan test ikke bruges til at afdække elevernes udbytte af undervisningen? JO - danske lærere bruger jævnligt test.
Men ambitionen for disse test er ikke at kategorisere eleverne i dur-/dur ikke/måske egnet-kategorier. Disse test har tilknytning til den undervisning, der foregår i den enkelte klasse, og bruges af lærerne til at målrette undervisningen til den enkelte elev i klassen. Resultaterne bruges også som udgangspunkt til forældresamtaler og samtaler med den enkelte elev som led i den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Så, ja til test, der kan bruges.
Vi får: Obligatoriske nationale standard- test.
Er det legitimt at kunne kontrollere kvaliteten i skolen? Ja, det er legitimt!
Men ambitionen for et kvalitetssystem bør være større end sammenligning med en national standard - udtrykt i en national præstationsprofil. Et kvalitetssystem, der er lokalt forankret og båret af et lokalt ansvar, engagement og dialog mellem skolens parter og kommunalbestyrelsen, finder Danmarks Lærerforening langt bedre udtrykker den enkelte skoles kvalitet og særkende. Et sådant system er Danmarks Lærerforening ved at udvikle. Vi så gerne et samarbejde med Kommunernes Landsforening og Undervisningsministeriet, men det har parterne ikke ønsket. Så: Ja - til et lokalt forankret dialogbaseret kvalitetssystem, der kan bruges.
Vi får: Statslig kontrol - kommunal evaluering og kontrol.

Kilde: Skrevet af Birgitte Baktoft,

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam