Rosenholmportalen.dk

NRGI-aktier – ligedeling skal finde sted – det står der på de udstedte andelsbeviser!

I den seneste tids forskellige debatindlæg er hovedproblematikken - dels om NRGI skal omdannes fra det nuværende andelsselskab til et aktieselskab, dels om aktierne i givet fald skal tildeles ligeligt blandt alle nuværende andelshavere helt eller delvist efter forbrug - blevet nøje skitseret. Fordelingsprincippet er væsentligt.

F.eks. er Danmarks femte største aftager af el en virksomhed, der er beliggende i Grenaa.
Det siger sig selv, at fordeling efter forbrug derfor vil medføre, at almindelige forbrugere vil få reduceret antallet af aktier ganske betydeligt i forhold til en ligedelingssituation. Jeg tror, at de fleste andelshavere er klar over problemstillingen. Når jeg alligevel ønsker at komme med et nyt indlæg, skyldes det to indlæg fra hhv. NRGi’s bestyrelsesformand Jørgen Katholm (JK) og fabrikschef Ove Lund (OL), der antyder mere end man kan læse i mit oprindelige indlæg. Dette vil jeg gerne tage til genmæle overfor. Ligeledes ser det ud til, at man »glemmer« det for fire år siden udsendte andelsbevis, hvor andelshaverne fik skriftligt bevis for, at alle ejer en lige stor andel af NRGi’s kapital. Også dette har jeg bemærkninger til. Jeg er ked af, at OL’s »kæde« hopper af, idet jeg har bestræbt mig på præcist at beskrive mine synspunkter, så andelshaverne ved, hvilke holdninger jeg har til spørgsmålet. Jeg er egentlig også ked af OL’s overskrift - specielt ordet dobbeltmoral. Jeg kan ikke se dobbeltmoral i mit indlæg. Desuden er der i Ol’s indlæg tale om direkte fejlagtige sammenligninger. Det anføres, at man i andelsmejerier og -slagterier afregner udbytte efter leveret mængde mælk/ dyr. Andelshaverne leverer ikke noget til NRGi. I den sammenhæng er andelshaverne for det første kunder, der køber energi hos forretningen NRGi. Således kan man ikke sammenligne de to skitserede situationer. OL’s henvisning til retspraksis er vist ikke i overensstemmelse med rigtig praksis. For det andet taler jeg ikke om årlig udlodning, men om størrelsen af tildeling af aktiebreve. Altså hvor stor en del af selskabet den enkelte ejer. Endelig må det slås fast, at man er blevet andelshaver, fordi man har betalt for en stikledning til energiforsyning, ikke fordi man har et bestemt forbrug af energi. Jeg er enig med OL i det ulykkelige i virksomhedslukninger i yderområder som Grenaa og andre steder i Danmark. Det er meget trist både for underleverandører, for medarbejdere - ja for hele området som sådan. Dog tror jeg, at OL taler mod bedre vidende, når han nævner at »ikke mindst de høje energipriser er en medvirkende årsag til beslutningen om lukke virksomheden (SCA Djursland)«. Andre væsentlige elementer i den kedelige beslutning indgik også. Hvis energipriserne er for høje for virksomhederne, må det samme siges at gøre sig gældende for private forbrugere. Disse betaler en højere afregningspris en storforbrugerne, har ikke skattefradrag for udgiften og kan heller ikke få energiafgifter refunderet. Så med OL’s egen argumentation kan en større udlodning til private forbrugere være en kompensation for alt for høje energipriser gennem mange år. Der er ikke tvivl om, at en stor del af en udlodning til private vil blive omsat til forbrug i lokalområdet, hvilket vil medvirke til at fastholde arbejdspladser her. Udlodning i SCA’s tilfælde ender velsagtens i Bruxelles. JK skal roses for et hurtigt svar på mit spørgsmål om fordeling af aktier. Nu kender andelshaverne formandens præcise holdning. Jeg synes dog, at JK manipulerer lidt med synspunkterne i mit indlæg. Jeg fastholder, at spekulationsgevinsten ved aktiesalget ikke kan være nødvendig for den fortsatte drift. Til gengæld er jeg enig i, at den kan være god at have i forbindelse med en fremtidssikring af NRGi. Netop gennem omdannelse til et aktieselskab er kapitalberedskabet intakt. De, der ønsker at sælge aktierne, kan gøre det og dermed få »udlodning« her og nu. De, der ønsker at beholde aktierne, kan gøre dette. På den måde er der fortsat kapitalberedskab i uændret mængde og nye initiativer kan igangsættes, såfremt de ellers er fornuftige. Mange af de tiltag, som JK nævner er bestemt gode, bl.a. kabellægning. Jeg er sikker på, at tvivlsomme investeringer a la den sjællandske fejlinvestering i kæmpe tomatdrivhuse, ikke vil finde sted. Her er såvel bestyrelse som repræsentantskabet sin opgave bevidst. Er man bange for fjendtlig overtagelse af selskabet, kan man, som f.eks. Djurslands Bank har bestemt det, blot indføre en stemmebegrænsning uanset hvor mange aktier, den enkelte måtte besidde. Tilbage er der et stort spørgsmål, som JK ikke kommenterer. For fire år siden modtog alle andelshavere et andelsbevis, der skriftligt og med garanti i form af NRGi’s formand og direktørs underskrifter klart og utvetydigt angiver, at hver andelshaver ejer en lige stor andel af NRGi’s værdier. For mig er det et juridisk entydigt og klart bevis for, at en ligedeling skal finde sted. Det er ikke noget man blot leger. Agter den nuværende formand, der også dengang sad i NRGi’s bestyrelse, at undsige dette andelsbevis? Jeg er sikker på, at andelshaverne/ vælgerne gerne vil have et konkret svar herpå!

Med venlig hilsen
Lars Ry Jørgensen
Åparken 37
8500 Grenaa

Kilde: grenå bladet

charlotte