Efter at have læst debatindlægget fra Lars Ry Jørgensen i Randers Amtsavis lørdag d. 14. januar og fra Jørgen Staunskjær i samme avis mandag d. 16. januar (begge indlæg var desuden med i sidste uges udgave af Grenaa Bladet - red.) føler jeg trang til at komme med et par kommentarer - og dermed samtidig signalere mine holdninger op til det forestående repræsentantskabsvalg i NRGi.
Jeg er meget enig med begge i, at NRGi efter salget af Elsam-aktier, og tilførslen af 1,9 milliarder kroner, bør foretage en form for tilbagebetaling til forbrugerne/andelshaverne. At det kan gøres via en omdannelse af NRGi fra andelsselskab til aktieselskab er jeg også enig med Lars Ry Jørgensen i, og det er måske i virkeligheden den mest optimale løsning, også set fra NRGi´s synspunkt.
Men for mig »hopper kæden så af« i begge d’herrers indlæg. De gør sig til talsmand for en ligedeling af pengene/aktierne med lige store portioner til samtlige andelshavere, uden hensyntagen til andelshavernes historiske forbrug. Bl. a. med den begrundelse, at hvis der fordeles efter forbrug »sker der en meget kraftig favorisering af de store industrivirksomheder«. Heri er jeg totalt uenig!
Den værdi, der gennem årene har akkumuleret sig i Elsam, og som gennem aktiesalg har givet NRGi en ekstraordinær og uventet stor indtægt, er dannet på basis af bl. a. forbrugerne i NRGi’s område. Og ingen kan vel være i tvivl om, at de store forbrugere har bidraget mest til den værditilvækst, og de skal derfor efter min mening også have aktieandele i forhold til forbrug. Der sker altså ikke en favorisering af de store industrivirksomheder ved fordeling efter forbrug, de vil blot få i forhold til den værdiforøgelse, de har været med til at skabe i NRGi/Elsam.
En ligelig fordeling af aktierne strider i øvrigt også mod almindelig retspraksis for, hvordan der uddeles overskud/bonus fra andelsselskaber. Det vil svare til, at bønderne skulle have lige store årlige udlodninger, uanset hvor mange grise eller hvor meget mælk de i årets løb har leveret til slagteriet eller mejeriet.
Nu lyder det som om jeg er indædt talsmand for de store industrivirksomheder, og det kan man også godt sige jeg er, men jeg føler mig i lige så høj grad som talsmand for mindre og mere almindelige forbrugere. En ensidig favorisering af medarbejdernes/forbrugernes økonomi på bekostning af »de store industrivirksomheder« hører ikke hjemme i dagens globale samfund, hvor flere og flere danske virksomheder bukker under for den nådesløse konkurrence fra udlandet. Og specielt i Grenaa har den proces været smertefuld, og borgerne i byen har i højere grad end andre steder i landet erkendt, at vi skal passe på de virksomheder, vi har tilbage. I vores globale samfund er det naivt at tro, at vi kan påføre vore virksomheder uforholdsmæssigt høje omkostninger, uden at det får konsekvenser for virksomhedernes muligheder for at bestå.
Den virksomhed jeg arbejder på, SCA Packaging Djursland (papirfabrikken i Grenaa) er et lysende eksempel herpå. Det er blevet besluttet at standse produktionen d. 31. marts, og en fantastisk virksomhed og 140 arbejdspladser går tabt. Herudover et måske lige så stort antal eller flere indirekte arbejdspladser hos underleverandører og via reduceret omsætning og aktivitet i byen. Ikke mindst de høje energipriser er en medvirkende årsag til beslutningen om at lukke virksomheden, og jeg vil umiddelbart gætte på, at stort set alle medarbejdere på papirfabrikken, underleverandørerne til fabrikken og en god del af byens borgere gerne så, at virksomheden fik lov til at bestå via bedre og mere konkurrencedygtige vilkår.
Nu er det for sent at gøre noget ved lukningen af papirfabrikken, men vi har altså stadigvæk gode virksomheder tilbage i byen, og deres fremtid skal vi fortsat kæmpe for. De kæmper alle stadigvæk med for høje energipriser og kunne bruge en kompensation for de alt for høje energipriser gennem mange år, fordelt efter retfærdige principper. Den enorme værdi, der har akkumuleret sig i Elsam/NRGi, og som nu er kommet frem i lyset, er et klart bevis på, at der igennem mange år er betalt alt for høje priser på energi og netafgifter. Og værdien er kommet fra forbrugerne i forhold til den forbrugte mængde. At fokusere ensidigt på egen kortsigtet vinding vil være som at »skyde sig selv i foden« i forhold til mere langsigtede mål som jobsikkerhed og indtjening, herunder også indtjening fra aktier i »de store industrivirksomheder«, som en stor del af vores pensionsopsparing er investeret i.
Derfor mener jeg, at jeg taler både medarbejdernes/forbrugerne og virksomhedernes sag på samme tid, når jeg foreslår en fair og afbalanceret fordeling af aktiebreve via forbruget af el, og samtidig er min holdning baseret på normal praksis og andelsret, der således har en chance for at få juridisk støtte også.
Hvis vi i Grenaa mener noget, når vi beklager os over, at vore gode gamle virksomheder lukker, kunne vi passende begynde med at vise noget moral, når der skal stemmes til repræsentantskabet i denne og næste måned. Stem på mig, så skal jeg bære de rigtige synspunkter videre.
Jeg henviser i øvrigt til den korte præsentation af mine synspunkter i det omdelte valgmateriale.
Med venlig hilsen
Fabrikschef
Ove Lund
Ã…gade 12
8500 Grenaa
Kilde: grenå bladet
charlotte
05/05 2023
