Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Frem og tilbage er ikke lige langt

»Man har et standpunkt til man tager et nyt«, sagde en kendt socialdemokratisk minister engang. Sætningen ser ud til at kunne få betydning igen - fra den nye socialdemokratiske borgmester i Syddjurs Kommune, Vilfred Friborg Hansen.

Han antyder nemlig i sidste udgave af medlemsbladet for Socialdemokratiet i Rønde Kommune, at han ikke vil have noget imod på et tidspunkt at optage »overløberen« Anette Quist Busk som medlem af Socialdemokratiet.
Borgmesteren sagde efter kommunevalget, at tiden viste sig ikke at være moden til, at Anette Quist Busk da kunne komme med i partiet - efter at have forladt Borgerlisten og flyttede tilbage til den...!
Sker det, ja så har Socialdemokratiet et mandat mere i det nye Syddjurs Byråd - og det er jo ikke så ringe endda. Det gælder jo også - allerede nu - om at begynde at samle stemmer til byrådsvalget om fire år. Jeg troede, at når man en gang havde set omtalte Anette Quist Busk være i tvivl om, hvad hun ville, havde man fået nok af den leg. Spørgsmålet er herefter: Kan man stole på hendes mandat? Hidtil har det været så som så. Men det hedder sig også, »jo ældre man bliver - jo klogere...« Og så må man håbe, at det også holder stik i dette tilfælde.

Med venlig hilsen
S. E. Rønde Olesen
Fhv. redaktør
Hyrdestien 18
8400 Ebeltoft

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam