Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Fremtidens drikkevand i Grenaa og på Anholt

Fra den 1. januar 2006 er drifts- og ejerforholdene for vandforsyningen i Grenaa og på Anholt ændret - det vil sige, at det i fremtiden skal drives som et forbrugerejet selskab. Den 29. august 2005 var der stiftende generalforsamling i det nye selskab, og en bestyrelse blev valgt.

Det har været en spændende opgave at få overtagelsesforretningen til at fungere, men bestyrelsen kan her ved årsskiftet konstatere, at vi nu er klar til at drive selskabet. Fra at hele administrationen har ligget på rådhuset, til at få det til at fungere i et forbrugerejet selskab med adresse på Teknologivej, har der været et stort arbejde med indgåelse af samarbejdsaftaler og kontrakter. Vi overtager et meget veldrevet selskab, med en stor vedligeholdelsesgrad på alt fra pumpestationer til fordelingsstationer og rørledninger. Og ikke mindst en mandskabsstyrke, som er meget positive i forhold til, at de nu skal arbejde i en privat virksomhed frem for en kommunal.
I december har bestyrelsen arbejdet med at fastlægge budgetter for de kommende år. Vores udgangspunkt er en virksomhed med en arbejdsstyrke, som passer til opgaverne med vedligeholdelse og fornyelse af de tekniske anlæg, en administration som har kontakten til forbrugerne, og en ledelse som selv planlægger alle aktiviteter, såvel vedligeholdelsesarbejder som nye opgaver.
Vores økonomiske forudsætninger bliver dog noget anderledes for fremtiden, dels overtager vi en direkte vandpris på 3,70 kr. pr. m3 vand uden statsafgift. Grenaa Kommune har de sidste år kørt med underskud på vandforsyningen, for at afdrage et tilgodehavende som vandforsyningen har haft til kommunen. Og dels får de sidste virksomhedslukninger i Grenaa også betydning for prisen på vand til forbrugerne. Vi kan dog stadigvæk holde os på en gennemsnitspris i forhold til andre vandforsyningsselskaber med den nye budgetterede vandpris på 4,50 kr. pr. m3 vand til forbrugeren. Med et vandforbrug på 170 m3 om året vil stigningen i vandprisen fra 3,70 kr. til 4,50 kr. betyde en merpris på 136 kr. om året for en gennemsnitsfamilie i Grenaa.
På Anholt fastholder vi den nuværende pris på vand, idet vi planlægger vores budgetter totalt adskilte. Det vil sige at Anholt Vandforsyning har et selvstændigt budget og regnskab indenfor rammerne af det samlede Amba-selskab.
I det nye år går bestyrelsen i gang med at lægge en strategi for forsyningssikkerheden af sundt og godt drikkevand. Vores forsyningsnet er sårbart i forhold til bakterierinfektioner. Alle husker sikkert situationen i Århus for 2 år siden. Vores forsyningsnet er ikke opdelt i forskellige forsyningsområder - det vil vi nu lægge en strategi for at få gjort i forbindelse med det almindelige vedligeholdelsesarbejde og udbygningen af nye boligområder.
Vi vil også lægge en strategi for, hvordan vi kan bevare vores forsyning af godt drikkevand. Det vil sige hvordan vi kan beskytte vores indvindingskilder fra nitrat- eller pesticidforurening. Amtet har arbejdet med en kortlægning af vandtilstrømningen til vores indvindingskilder, med udgangspunkt i mængden vi pumper ud til forbrugerne. Den kortlægning og de muligheder vi har for at beskytte drikkevandet, skal samlet vurderes, og bestyrelsen vil efterfølgende arbejde med en langsigtet strategi for bevarelse af godt og sundt drikkevand til forbrugerne i Grenaa.
Som forbrugere har vi overtaget en god og velfungerende forsyningsvirksomhed fra Grenaa Kommune. Bestyrelsen har nu opgaven at sikre forsyningen ud fra et »hvile i sig selv«-princip. Det vil sige prisen på vand skal altid afspejle de udgifter, som er forbundet med forsyning, vedligehold og fremtidssikring af godt og sundt drikkevand.

Med venlig hilsen
Svend Brandstrup Hansen
Udsigten 25, Grenaa
Formand for Grenaa &
Anholt Vandforsyning

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam