Rosenholmportalen.dk

Det er en mørk december morgen, klokken er kvart i otte, og Lise er på vej mod Søndre Skole. Lige før broen over åen holder fortovet op, og Lise må bevæge sig ud på kørebanen, hvor hun skal passe på cyklisterne, som kører over broen i begge retninger. Endelig er der fri bane, og Lise kan begive sig over broen, hvor hun møder den næste cykelsti, hvor cykler haster af sted mød øst eller mod vest uden at være advaret om at der også er gående skolebørn på cykelstien langs åen.

Lise skal passe ekstra på, for cykelstien er ikke oplyst. Naturligvis kan Lise gå i græsset, men her kommer cyklerne også for at undgå vandpytterne på cykelstien, som stammer fra regn eller fra højvande i åen. Nu er Lise kommet hen til opkørslen til Søndre Skole og venter på at komme over vejen. Men det er et farligt sted hun venter, for hun står midt på en cykelsti hvor cyklister drejer fra Åboulevarden ned langs åen, eller kommer fra åen og drejer ud på Åboulevarden. Træder hun et skridt frem kommer hun ud på den gennemgående cykelsti, hvor cyklerne ikke behøver at sænke farten for at overholde hastighedsbegrænsningen på 30km/t. Det næste skridt bringer Lise ud på kørebanen, hvor bilerne kommer susende fra øst og måske har sænket farten. De næste skridt bringer Lise ud på den modsatte kørebane hvor bilerne kommer susende vestfra og måske har sænket farten. Der er ingen helle i midten som f.eks. på Havnevejen. Tværtimod er vejbanen indsnævret på dette stykke, så to biler lige absolut kan passere hinanden, men uden at have plads til nogen på midten. Omsider er Lise heldig, der er ingen cykler østfra langs åen, der en ingen cykler østfra langs Åboulevarden, der er ingen cyklister vestfra langs åen, der er ingen biler østfra på Åboulevarden og der er ingen biler vestfra på Åboulevarden. Endelig kan Lise bevæge sig trygt over vejen. Men nej, for Lise er ikke den eneste, der venter på at komme over, det gør også en kø af forældre, der har afleveret børnene efter at have parkeret ulovligt på en af de to øverste parkeringspladser, og som nu utålmodigt har ventet fem minutter på at kunne komme væk fra indkørslen til skolen og ud på Åboulevarden, så derfor er det ikke sikkert, at man vil risikere endnu et par minutters ventetid for at lade Lise komme over vejen. Men miraklet sker. Den næste bil skal svinge mod øst, og i de fem sekunder det tager, når Lise lige at smutte over vejen. Men her kommer så den næste cykelsti, hvor cyklerne kommer susende fra vest mod øst. Endelig når Lise over til fortovet, tror hun da, for fortovet er ophørt lige før opkørslen til Søndre Skole. I stedet må Lise igen begive sig ud på en cykelsti og håbe at cyklerne nordfra og sydfra og bilerne til og fra de fem udkørsler fra parkeringspladserne ikke kører hende ned. Endelig er den sidste parkeringsplads passeret, den hvor bilerne holder i kø for at parkere ulovligt, og Lise er nu næsten i sikkerhed. Men også kun næsten. For nu kommer det næste uregulerede kryds mellem to cykelstier. Dem der kommer nord fra åen, og dem som kommer østfra eller vestfra og med stor fart passerer skolens øverste parkeringsplads. Hvor denne cykelsti udmunder i Gymnasievej, er den reguleret med bomme, men ikke her ved Søndre Skole, her er der fri hastighed for cykler, hvad enten de kommer fra øst eller fra vest. Lises forældre er måske nervøse for, om Lise kan klare alle 25 forhindringer om morgenen, eller de samme 25 forhindringer igen efter skoletid, eller alle 25 forhindringer to gange hver dag i skoleåret de næste mange år. Nu er det ikke hver gang, alle 25 forhindringer er til stede, men jo større er risikoen for at Lise overser en af dem, når de endelig er der. Så forældrene kan naturligvis bede Lise forsætte på cykelstien mod syd efter at have passeret broen over åen. Her kan Lise nemlig se over på et fortov på den anden side af Åboulevarden. Til gengæld er der her ingen cykelsti at træde ud på, man træder direkte ud på kørerbanen på et uoplyst sted, hvor bilerne stadigvæk kører med omkring 50-60 km/t, fordi skiltet fortæller, at der stadig er 150 meter hen til krydsende skolebørn. I som er ansvarlige for dette daglige forhindringsløb, gider I godt skamme jer. Og gider I så godt hver dag i november måned stå en time tidligere op om morgenen, men i stedet for at sætte jer ind i jeres behagelige skrivebordsstole, gider I så godt tage en blyant og en notesblok i hånden og gå ned for at overvære dagens forhindringsløb til Søndre Skole? Måske kan I så indse, at den naturlige løsning på dette forhindringsforløb et at flytte broen, så den ligger lige over for Søndre Skole, at lave et fortov fra broen til skolens indgang, samt at lave en rundkørsel med et forgængerfelt, hvor skolevejen krydser Åboulevarden. For i en rundkørsel tvinges alle til at respektere de svage trafikanter. Ved at forbinde broen med Engdraget kan I løse en anden af byens trafikproblemer, hvor cyklisterne risikerer at vælte og brække arme og ben hver gang de passerer det skrå banelegeme i det kryds, hvor Havnevejen møder banen og Kølvej og Engdraget og Enghavevej. Også her ville en rundkørsel løse trafikproblemet og give cyklisterne lejlighed til at passere banelegemet på tværs i stedet for på langs.

Med venlig hilsen
Allan Tarp
Hornslets Alle 27
8500 Grenaa

Kilde: grenå bladet

charlotte