Rosenholmportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Livestream foredrag fra Aarhus Universitet om Big Bang og det usynlige univers, på Grenaa Gymnasium tirsdag d. 21/11 kl. 19-21

Mørkt stof og mørk energi udgør 95 % af universet. Men vi ved faktisk ikke, hvad det er. Uden det mørke stof ville vi og livet imidlertid ikke eksistere. Løfter den nyeste forskning i kosmologi sløret for hvad det usynlige univers egentlig består af ? - Foredrag ved professor i astronomi Steen Hannestad, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. - Der er fri entré.


UniVers.
Vi ved at universet begyndte i et Big Bang. Vi ved at det udvider sig hurtigere og hurtigere, men vi ved ikke med sikkerhed hvorfor. Den mest sandsynlige forklaring er at vores univers er fyldt med mørk energi.

Vi ved også at galakser, herunder vores egen Mælkevej, aldrig var blevet dannet hvis universet ikke også var fyldt med mørkt stof, - en eksotisk type stof der er usynligt, men påvirker sine omgivelser via tyngdekraften. Uden det mørke stof var stjerner og planetsystemer heller ikke blevet dannet og vi og livet ville ikke eksistere.
På nuværende tidspunkt ved vi at det mørke stof og den mørke energi udgør 95 % af alt der er i universet - men vi ved ikke hvad det faktisk er !

I foredraget opdateres du om den nyeste forskning i kosmologi. Og vi ser på perspektiverne for om forskningen i de kommende år kan give os svar på hvad det usynlige univers egentlig består af.

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.

Du kan se foredraget hér:
Grenaa Gymnasium
N. P. Josiassensvej 21
8500 Grenaa
Tlf: 87584050
Fax: 87584060
www.grenaa-gym.dk

Kilde: Grenaa Gymnasium.

Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam